December 07, 2015
Kan man regne kan man regne

Billedet ovenfor kan være lidt svært at gennemskue, men hvis man klikker på det, kan man se at det i virkeligheden er ét meget indviklet regnestykke, der regner et nyt tal ud, ud fra tallet x. 

Regnestykket er konstrueret sådan at det i virkeligheden er en meget lille computer, der kan løse præcis én opgave: Hvis man har et en række 1-taller, f.eks. '1111', så kan computeren kopiere dem, så man bagefter har rækken '111101111'.

Det er lidt svært at se, og jeg ved det kun fordi jeg selv har konstrueret regnestykket, til helt præcis at være den computer. Ikke verdens bedste computer - men det er heller ikke det vigtige. Det vigtige er at den kan bygges

Ligesom verden er skabt af ganske få byggeklodser - alt stof er bygget af ganske få elementarpartikler, alt liv er bygget af ganske få aminosyrer - så skal der næsten ingenting til før man har bygget en computer, der i princippet kan præcis det samme som alle andre computere. Alan Turing kom op med ideen om Turingmaskinen, som et eksempel på en maskine man ikke kan være i tvivl om kan bygges, som i virkeligheden kan det hele: En tænkt maskine, der består af et bånd med symboler (bogstaver, tal) på og nogle simple regler for at flytte på båndet, skrive på båndet og læse symboler fra båndet. 
Maskinen har en bestemt tilstand, og læser fra et bestemt sted på båndet. Bestemt ud fra hvilket symbol den læser på båndet kan den nu gøre tre ting
  • Skrive et andet symbol istedet for det der stod på båndet
  • Flytte sig enten til højre eller venstre
  • Skifte til en anden tilstand
Turing beviste at man kan programmere sådan en maskine til at efterligne en hvilken som helst anden computer. Alle computere er simpelthen principielt ens - den eneste forskel på dem er hvor meget hukommelse de har, og hvor hurtige de er. 

Men - nu er jeg matematiker, og jeg synes tallene er endnu enklere end noget med et bånd og en læser og en skriver og nogen regler, så jeg bestemte mig for at lave en oversætter, der kan lave Turing-maskiner til regnestykker. Mere præcist så har jeg lavet en oversætter, der kan oversætte en maskine, der bruger tallene som symboler, til et helt almindeligt regnestykke, hvor jeg kun bruger plus, minus, gange, dividere - og som det mest mærkelige potens-opløftning, så jeg kan skrive 2^3. Det er lavet sådan at man kan køre maskinerne i Ruby, som kan regne med heltal på helt op til 300.000 cifre. 

Lige meget hvor mange år det er siden jeg lærte de her ting, så er det stadig en kilde til fascination for mig, at man i princippet kan skrive et regnestykke op, der beregner alt hvad Google gør for at returnere et søgeresultat. Hvis man havde tiden til det, kunne man faktisk bruge noget, der minder om min oversætter til at lave et gigantisk regnestykke, der - givet inputtet 'katte' omsat til et tal - returnerer en liste over alle billeder af katte i Googles indeks.

MORE...
November 30, 2015
Rivejern - Tveskov vs Classy IV

Fjerde indlæg i den fortsatte serie Tveskov vs Classy. Seneste indlæg var af mig for ca en måned siden. Denne gang er Bjarne Tveskov tilbage.

Så er november november, den længste mørkeste måned ved et rinde ud, og her på den yderste dag bringer jeg ej en kuffert med diamanter, men blot en lille pose med prefabrikerede pebernøds-pointer der nok kræver at jeg kommer kraftigt tilbage her på kanalen i julemåneden. Sandheden er at jeg har brugt min sparsomme fritid på andre aktiviteter end blogposts. Bare for at nævne et par eksempler, så sad jeg igår og så et længere videoklip om hvordan man laver æbleskiver der er helt, helt runde. Tricket er at man vender dem 3/4 af vejen rundt og så efterfylder man med dej, gerne fra en sprøjtepose. Smart. Og dagen før var jeg igennem en længere research-forløb for at finde det optimale rivejern!. Selvfølgelig havde Politiken en alenlang artikel med test af adskillige rivejern, desuden læste jeg op på en lignende hands-on test fra Søndagsavisen for også lige at få en lidt mere folkelig vinkel på emnet. Konklusionen var umiddelbart at man faktisk har brug for to forskellige rivejern, et til det fine og et til det lidt mere grove. Det komplicerer jo sagen ydeligere og efter et par googlinger mere + et besøg på Pricerunner sad jeg pludselig tilbage med en underlig smag i munden, lidt som når man har spist alt, alt for mange æbleskiver, bare med information istedet. Too. Much. Information. Sikkert også too much information med hensyn til hvilket actionpacked weekend jeg havde, men jeg tror mange kender fornemmelsen af at det er blevet lidt for let at vide alt for meget om alt for lidt. Ved ikke om det faktisk er dyb sufi-visdom eller bare en klask-på-låret onkelvits men historien går jo sådan her;

"Mulla Nasruddins nabo kommer en aften hjem, og han ser Mulla gå rundt og søge under gadelampen: "Kan jeg hjælpe dig?" "Ja, jeg kan ikke komme ind i mit hus, for jeg har tabt min nøgle." Naboen hjælper ham, og de begynder begge at lede under gadelampen. Efter ti minutters forgæves søgen på det lille, oplyste område spørger naboen: "Kan du nogenlunde huske, hvor du tabte den?" "Jeg tabte den ovre på den anden side ved huset." "Hvorfor leder vi så her på den anden side under lampen?" "Fordi der er mere lys her."


I en verden hvor vi det ene øjeblik "forventes" at have en fuldfed og formfuldendt mening om konsekvenserne af den globale opvarmning i relation til klimamålene for #COP21 og det næste øjeblik gætter med på hvor mange på TV2 der deler DillerDyrby-fotos under julefrokosten kan det godt være svært at bevare nogensomhelst form for perspektiv. Vi zoomer ind og ud, og helst på de steder hvor der er mest lys. Nogle gange spørger jeg mig selv om hvad der egentlig ville ske hvis man tog en måned eller et år(!) fri mht. at blive opdateret på Alt Mulig Lort hele tiden. Af faglige årsager følger jeg emner som robotics, social, AI og legetøj ret tæt. Men ville der ske så meget ved at ignorere fintech, droner, konsumerelektronik, biotech, startups, gaming og popkultur i et stykke tid? Næppe, ihvertfald ville skaden nok være begrænset. Alt hvad der står på min gamle blog er i princippet forældet, ihvertfald alt det der omhandler konkretet produkter og teknologier, men kommentarerne har en vis værdi om ikke andet som en slags historisk rids og et personligt spor. Like tears in rain. Hvis man droppede ud af strømmen eller begrænsede/filtrerede den hårdt i et stykke tid, kunne man nok relativt hurtigt komme på omgangshøjde igen. Desuden ville det være en slags bonus at der så faktisk var sket en hel bunke nye og spændende ting siden sidst, lidt som ham Otis-gutten der fornylig kom ud af fængslet efter 44 år. Måske værd at gøre forsøget, om ikke andet så i juleferien...


På samme måde som man kan blive fanget i lyset fra informationsoverdrevets forlygter som en Bambi på the information not-so-superhighway er det også ganske let at blive fanget af de mørkere sider. Det hele handler jo om TERROR for tiden (eller "tærr" eller "tero" eller "tævåh" som det hedder i medierne)  Mangler at læse cirka 127 thinkpieces og store perspektiverende artikler om Paris-angrebet som jeg har bookmarket, måske ignorerer jeg dem bare. Så dog den her; "Det er første gang i måske 70 år, at vi føler, at tingene er ude af kontrol" siger manden med det appetitvækkende navn Koert Debeuf i denne artikel, der handler om at globaliseringen har ramt muren. Middelalderen er allerede tilbage, den er bare ujævnt fordelt. Eller, sådan kan det ihvertfald føles på en dårlig dag, for samtidig peger mange ting i en positiv retning hvis man f.eks kigger på statistik i selskab med Hans Rosling aka cheerleaderen for factbaseret makro-tænkning. Hvis vi zoomer helt ud går det ikke så skidt, ihvertfald så længe vi ikke snakker for meget om klimaet. Men det fikser de nok nede i Paris, hmm. Eller skal vi sætte vores lid til at Silicon Valley drengene rykker mere med deres Breakthrough Energy Coalition. Mon ikke Evgeny Morozov vil råbe SOLUTIONISM! lige dér? Råberi redder imidlertid ikke planeten, og jeg blev positivt overrasket over at læse at halvdelen af nye investeringer i energi nu går til vedvarende kilder, lad os få det op på 100%, tak. Den engelske komiker Ben Elton skrev tilbage i 1989 en ret sjov roman med titlen "Stark". Den handler meget kort fortalt om hvordan klodens rigeste stikker af fra jorden fordi de har luret den øko-katastrofe, der venter forude. Vi satser på at virkelighedens rigeste og klogeste istedet vil gøre deres til at vi får vendt supertankeren.


Nettet er ligeledes en supertanker der trænger til at få justeret kursen og på Herr Dahls nylige anbefaling har jeg frekventeret Maciej Ceglowskis site, og ikke mindst hans supergode taler som både er informative, humoristiske og vigtige, en sjælden kombo. Hans Six Fixes fortjener bestemt at blive nævnt igen. Det løser imidlertid ikke mit problem med hvilke(t) rivejern der skal indkøbes, men hvis jeg liige googler lidt mere så løser det mikroproblem sig nok også. Onwards!

  

November 25, 2015
Digital distribution er også dyrt

På en gammel avis, som New York Times udgør selve redaktionen omkring 20% af de samlede omkostninger - og en af de helt tunge poster er papirdistribution og salg. Digitale medier har jo ikke den klods om benet - så de kan køre meget mere lean - bruge alle pengene på indhold.
Well, nej. Det kan de overhovedet ikke - for i siloernes tidsalder skal man ganske vist ikke betale avisbuddene for at køre ud med avisen - men til gengæld skal man betale siloerne for at levere trafik til websitet. 
Buzzfeed f.eks. betaler lige så meget til Facebook for trafik, som de betaler hele redaktionen. Og i modsætning til NYT ejer Buzzfeed ikke selv distributionsselskabet - og har ikke rigtig nogen alternativer til Facebook - så det koster bare det det koster. 
Slutresultatet er, at en virksomhed som Buzzfeed ender med at ligne New York Times ganske meget: Redaktionen udgør kun 25% af udgifterne - resten går til platforminnovation, salg og så kickbacks til siloerne. 

Indtægten online er lavere - så det er ikke nemt at få indholdet betalt, når man har det samme overhead som de gamle. Michael Wolff havde dette at sige om emnet: 

"That's actually the business of most digital news organizations -- Gawker's alumni have become a reliable low-cost source of industrial-strength rewriting for many traffic-desperate sites -- with the goal of rewriting more stories and doing it cheaper than other digital news organizations.[...]
BuzzFeed, for instance, a super-strength rewriter, brings traffic to its unending avalanche of cheap content through its superior gaming of social media distribution channels, most notably Facebook. But that involves constant new technology development and traffic arbitrage strategies, in the end quite a costly approach."


Men chillax - i morgen ser det hele anderledes ud. Eller måske ikke så meget chillax som freak out! At få tæppet revet væk under sig er the new normal.
 
November 22, 2015
Skrøbelighed

En af ugens store forbedringer her på classy.dk, var at jeg fik rettet nogle fejl på min blog, så det bliver en god del nemmere at poste igen - og det vil jeg derfor begynde at gøre.

Det har været hyggeligt med al det snak på de sociale medier, men hold nu op, hvor er det uholdbart i længden. 98% flow og 2% stock. Det er der ingen fremtid i. Arbejde er mest værd, hvis det akkumulerer - og lige meget hvor glad jeg er for mit follower-count på Twitter, så er det ikke rigtig der, det akkumulerer. Det gør det her. 

Morten Gade er utilfreds med min CSS - og den er også pivgammel, 5 jobs siden og 10 år gammel, faktisk - men hey it works, og jeg kan stadig bruge den. Der er så meget skrøbeligt lort på nettet som er dukket op og forsvundet siden. Jeg har links til en god sjat af de døde services ovre til højre på min blogs forside - alt det jeg samlede sammen der - er pouf  væk. Planen er kort sagt at gå tilbage til at have den her som centrum og de andre som sludren rundt om den her. Eller andre "mine egne steder"-steder. 


UPDATE: Tak til både Steffen og Mogens, for at indrapportere fejl i mit RSS-feed. Det er en fornøjelse at vide at det stadig har abonnenter. Fejlen er rettet (tror jeg nok).

November 19, 2015
Filterbobler og mediechok
Jeg synes der er ret oplagt efter en terrorweekend, at de sociale medier virker bedst under lav belastning. 

  • De er bevidst justerede til at opprioritere discovery - det er lige præcis den fintfølende evne til at opdage og sprede selv de mindste signaler, der på fredelige tidspunkter, gør de sociale medier til sådan et godt sted at få nye impulser. 
  • Det betyder bare at de går afsindigt hurtigt i mætning når informationsudbuddet peaker, som det har gjort siden sidste fredag. 
  • Støjrensningen er elendig. 
  • Alle mekanismerne til at forstærke et signal - retweets, likes, shares - overstyrer fuldstændig, når der er så meget signal at forstærke af. 
  • Den fakede realtid (retweetet/sharing er NU, , ikke kilden, som var for 10 minutter eller 10 timer eller 10 dage siden) skaber et meningsløst ekko af gamle og nye informationer. Begivenheder veksler mellem at være afsluttet for timer siden og stadig under udvikling. 
  • Og i denne fog-of-war af overinformation ser man filterboblen tydeligt - normalt er den sådan en slags informationssmog, der gør at man ikke kan se landskabet sådan rigtig langt væk - men når tågen bliver tæt kan man stort set ikke se andet end den allernærmeste enighed.