Det har været en vanvittig sommer og et endnu mere vanvittigt efterår. Med en tragisk krig i Ukraine som baggrund genspiller vi store dele af den kolde krig - bombede gasledninger, forsyningskrise, vild inflation - og truslen om atomvåben hængende over hovedet.
Og oven i denne politiske kollaps tilbage til ringere tider kommer så på teknologifronten et hidtil uset tigerspring fremad henover året.
For to år siden var det en fascinerende nyhed at man kunne bede store sprogmodeller om at fabulere nyt sprog og svar på spørgsmål. Indenfor det seneste år - med en kraftig acceleration henover sommeren - har vi nu mulighed for
- At generere billeder fra tekstbeskrivelser - der findes endda 3-4 forskellige platforme for det
- At generere 3D modeller fra tekstbeskrivelser
- At generere video fra tekstbeskrivelser
- At afkode tale til tekst - i fantastisk høj kvalitet
Endnu mere vanvittigt - så er kursen skiftet en smule; for bare få måneder siden virkede det som en trend, der ville give et uhørt monopol lock in - jeg skrev endda en blog post om det - men siden da er ihvertfald billedgenerering blevet overhalet indenom af e open source tilgang - og vi må tro det er et spørgsmål om tid før de andre applikationer også følger efter. Måske kan kapital vinde i selve ML-træningen - flere GPUer vinder. Men som enhver, der bygger ML-baserede produkter ved, er selve ML-siden kun en del af det; anvendelsen skal også være løst godt - og her kan ingen af de spillere, der er på banen nu, konkurrere med den kreativitet som open source tilgængeligheden skaber for tiden.
Det er fuldstændig vildt - den fart der er over feltet nu. Og så er det her ikke engang den AI-historie der har stjålet mest opmærksomhed henover sommeren. Det har istedet den stadig stærkere mistanke om algoritmisk doping i toppen af verdens-skakken. Verdensmesteren Magnus Carlsen tabte fornylig et parti til den amerikanske stormester Hans Moke Niemann - og Niemann spillede på en måde, så Carlsen ikke var i tvivl bagefter. Han havde snydt med hjælp fra computere. Siden er det kommet frem at Niemann har spillet ganske mange partier hvor han spiller 'umenneskelig godt' og - eftersigende - præcis som de bedste skakprogrammer anbefaler man skal. Hans træk er præcis dem maskinen ville vælge. Den statistiske analyse virker ganske slagfast - det er helt unormalt at spille identisk med de bedste skakprogrammer, formodentlig ikke menneskeligt muligt, så snyd virker meget sandsynligt.
Mere principielt fik sagen mig til at tænke på Turing-testen. Du har sikkert hørt om konceptet: Alan Turing opfandt den berømte test for at svare på spørgsmålet: Hvordan kan vi vide om en maskine er intelligent? Turings idé var at lade en interviewer udspørge - gennem et interface så modparten er skjult - et par, bestående af en måske intelligent maskine og et menneske. Hvis intervieweren ikke er i stand til at gætte hvem der er maskinen og hvem der er mennesket, så må vi kalde maskinen intelligent.
Ideer afledt af Turing-testen støder du på hele tiden, hver gang du bruger et website, der beder dig bevise du er et menneske ved at svare på et spørgsmål. Man kalder disse tests CAPTCHAS - Completely Automated Turing tests to tell Computers and Humans Apart. Ideen er hver gang at stille en opgave computere ikke kan løse, for at bekæmpe automatisk robot-misbrug af webtjenester.
I skak står man nu med problemet at skelne mennesker fra maskiner - men i et crazy twist er Turings forudsætninger vendt på hovedet. I Turings tankeeksempel er maskinen den svage - det er den der skal lykkes med at efterligne mennesket. I skak er det hele vendt på hovedet. Nu er det mennesket, der skal forsøge at vise at det selv kan spille ligeså godt som maskinen. Den omvendte Turing test er en realitet.