Nanoroman kap. 1.
Jep, så er det nu. En gang om dagen, 30 dage i træk. 6 ord i titlen, og så har jeg gjort hvad jeg kunne for at deltage i NaNoWriMo. Føhns sprang fra. Emme er tvivlsom. Holger er også gået igang.
Nanoroman, kapitel 9
[Update: Jeg backtracker lige en gang til et andet handlingsspor]
Tågen trak sig sammen foran ham
Kollapsede til skarpt lys og blæst
Skadekløer i skulderen. Vinger for øjet
Mørket kølede ham ned. Lyset støjede
Majas stemme: "Du skal op nu"
Tågen lyste ham op ad bakken
Skadens vinger blafrede på hans skulder
"Nu kommer dagen. Nu kommer den"
Skaden slap grebet, Peter greb kløerne
Dens vinger dækkede hans øjne. Mørke
Lyset flaksede mellem fjerene. Blæsten vandt
Skaden forsvandt skrigende og lyset brændte
- varmede hans kinder, så tårerne trillede
Tågen ramte ham blødt, læberne brændte
Visnede tørre blade under tæerne. Øjne
Han åbnede sine og så hendes
Kapitel 15-30 - hele arkivet.
(ikke som planlagt, hverken måneden eller teksten - til gengæld blev Holgers virkelig god, så projektet havde sin egen værdi.)
I won't be writing a novel for nanowrimo this year - I think. But I'll be writing something, notably a sort-of detective story, written one tweet at a time on my new site tweetowrimo. A couple of years ago I replaced nanowrimo with thirty 6-word blog posts, emulating the 6-word novel. You can do that on tweetowrimo as well.
So if you'd like to do a fiction project - or free form poetry - this november, instead of going full novel, give tweetowrimo a try.
