May 10, 2016
Hvis du ikke ved om du skal dø af skræk eller ryste på hovedet af maskinernes fremmarch, så læs her
Det er svært at blive klog på de kloge maskiner - er kunstig intelligens ved at æde al den software der er ved at æde hele verden? Skal vi være bange ligesom Nick Bostrom, eller bare ryste på hovedet, når nu vi kan se Microsofts Tay opføre sig som en fordrukken racist-bot?
Hvis du er i tvivl, så skulle du læse denne artikel af Luciano Floridi - som modstiller all-in optimismen med den hovedrystende afvisning og finder et balanceret punkt midt imellem. Det mest interessante i artiklen er måske Floridis reklame for sin seneste bog
This is what I have defined as the Fourth Revolution in our self-understanding. We are not at the centre of the Universe (Copernicus), of the biological kingdom (Charles Darwin), or of rationality (Sigmund Freud). And after Turing, we are no longer at the centre of the infosphere, the world of information processing and smart agency, either. We share the infosphere with digital technologies. These are ordinary artefacts that outperform us in ever more tasks, despite being no cleverer than a toaster. Their abilities are humbling and make us reevaluate human exceptionality and our special role in the Universe, which remains unique. We thought we were smart because we could play chess. Now a phone plays better than a Grandmaster. We thought we were free because we could buy whatever we wished. Now our spending patterns are predicted by devices as thick as a plank.
Jeg kan lide tankegangen - det er et udemærket bud på et grand sweep gennem hvad vi har tænkt om os selv gennem tiderne. Selv er jeg måske større fan af de tidsaldre Lars Qvortrup lister op i sin bog om det hyperkomplekse samfund - en centristisk med kongen eller gud som autoritet og referenceramme, en individualistisk med subjektet som autoritet og så nu, en netværksepoke hvor tusinde forklaringsrammer konkurrerer om autoriteten og sandheden. Men det fine, for mig at se, er at Floridis historie mapper fint ind i Qvortrups. Copernicus er fra den centristiske epoke, Freud og Darwin er fra menneskedyrets tidsalder og maskinerne er netværkenes hele sammenhængskraft. Jeg bliver kort sagt nok nødt til at læse lidt op på Floridi. Om de intelligente maskiner selv har jeg mine egne intuitioner også:
  • Intuition 1: Som Steve Mann har sagt i hundrede år, så er det størrelsesordner enklere at udvide vores horisont med nye AI-værktøjer end at bygge en helt selvfungerende AI, og det er derfor meget mere sandsynligt at vi får mere af de maskiner vi har nu: Informationsproteser, der strækker vores ydeevne, ikke autonome intelligenser.
  • Intuition 2: På samme tid, så har jeg simpelthen læst for mange besynderlige neurovidenskabelige findings, der piller vores fornuft fra hinanden, til at tro på den som et magisk sted, hvor det virkelig sker. Jeg er forholdsvis sikker på at vi er en ekstremt veladapteret Roomba, snarere end et magisk væsen, som er afgørende forskelligt fra de kunstige informationsmaskiner
Men... det er jo spekulation - og i termer af hvordan fremtiden kommer til, er jeg ganske overbevist om at Mann har fat i den lange ende. Om prognosticering som sådan er jeg helt på linie med Floridi. Han siger nogenlunde det samme som jeg har forsøgt at sige med denne figur. Vi står på et sted, som vi ved en masse om. Fremtiden foran os er en kegle af muligheder - vi ved ikke hvordan den bliver, kun at den udvikler sig væk fra det den er nu. Pessimisme og optimisme er ekstreme strategier for at beskrive fremtidskeglen - men det er uendelig usandsynligt at verden virkelig skulle blive optimalt fantastisk, eller optimalt rædselsfuld langt ude, hvor vores viden om verden er blevet mindre og mindre værd. fremtidsprognosemodel.png Posted by Claus at May 10, 2016 04:16 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?