Ovenstående XKCD-stripe spejler mange internetmenneskers hovedrysten over statens og det sikkerhedsindustrielle kompleks' brug af præfikset cyber- om alting på internettet. De er ude af touch. Det er gammeldags. Sådan tænker vel de fleste - men jeg tror man går galt i byen, hvis det er det man tror det handler om.
Cyber- har vi fra cyberspace. For de fleste, er det et ord, der kom fra William Gibson og hans - ja, undskyld - cyberspacetrilogi, med gennembruddet Neuromancer som den vigtigste roman.
Men præfikset er ældre. Kilden til ordet er Norbert Wieners kunstord cybernetics - om den nye videnskab om feedback og kontrol han opfandt under og lige efter 2. verdenskrig. Order kommer fra græsk - kybernetes, som betyder styrmand - eller allerede hos de gamle grækere også metaforisk: Den der styrer. En leder.
Kontrol
Wieners kybernetik - og ordet cyber - handler altså meget præcist om én ting: Kontrol. Vores begreb om information - også affødt af 'the cybernetic turn' efter krigen er på sin vis en biomstændighed ved udviklingen af kontrol.
Kybernetikkens og informationens allerførste usecase var våbenstyringssystemer. Automatiske sigteapparater til hærens og flådens kanoner. Informationen skulle bruges til at etablere kontrol. Informationen var aldrig pointen, kontrollen var.
Og ordet cybers rod har aldrig forladt internettet, og har på intet tidspunkt været væk. At NSA og hele det statslige sikkerhedsapparat betitler alt internet med cyber, handler om at missionen ikke på noget tidspunkt har været væk - ikke om at de sidder fast tilbage i 80erne.
Selv ikke i Gibsons romaner er kontrol og magt på noget tidspunkt væk. Gibsons hovedpersoner er altid i kløerne på - eller agenter for - tågede stærkere magter; sådan lidt ligesom i klassisk græsk drama, hvor Odysseus og alle de andres historier i sidste ende er givet og berammet af guderne. Det er simpelthen urformen på Gibsons plots, fra Neuromancer over Pattern Recognitions til The Peripheral. Uafhængighed er en dyrt vundet luksus for de allerrigeste - og selv den har grænser.
Så grin bare af cyber- det ene og cyber- det andet. The joke's on you.
(Hvis man vil læse mere om informationens historie og computerens og nettets ditto så kan jeg kun varmt anbefale James Gleicks 'The Information' - eller man kan læse George Dysons 'Turings Cathedral', som også er god. Læser man begge vil man opleve en vis deja vu, men de er begge gode og forskellige nok til at være besværet værd)