Foranlediget af Nettos kursskifte i spørgsmålet om tørklæder i butikkerne, har debatten kørt igen om frihed og tvang og tørklæder og politik og religion og fanden og hans pumpestok. De der ryster på hovedet kalder tørklæderne undertrykkende tvang, men hvis man kan blive stående på det standpunkt særligt længe, så kommer man efter min mening for lidt ud.

Jeg har såmænd heller ikke de vilde erfaringer i ghettostudier at trække på; min egen ghetto - Vesterbro - er gennemsyret af Folk Som Mig - men i det sidste års tid har jeg arbejdet i København NV, og bare en daglig bustur gennem N og NV er utroligt oplysende hvis man vil vide noget om grænsedragningen mellem danskhed og religiøsitet. For det første: Ingen kan færdes i N og NV uden at opdage at spørgsmålet om tørklæde eller ej på ingen måde er så sort/hvidt som det males op. Tørklædepiger følges med deres tørklædefrie veninder - det er mere noget i stil med "hvad spiser I juleaften hjemme hos jer?" eller "skal du konfirmeres?" end det er et ideologisk program. Ingen af dem kigger skævt til de andre. Jeg sad i dag i bussen på vej gennem Nørrebro og kunne følge med i 3 veninders glæde da de fandt ud af at den der fest de skulle til ville blive sådan en hvor de fik lov til *ikke* at have tørklæde på, så man kunne have det lidt sjovt.
Forhandlinger om danskheden pågår konstant. Der er pigernes hår og fester. Der er tilknappede indvandrermødre, der kun taler indbyrdes, og kun på deres modersmål, og virker som om de slet ikke har taget bestik af hvor de er - men deres små præskolebørn sidder og hygger sig på klingende dansk, og taler kun deres modersmål med deres mor. Og så har du noget, der overraskede mig med deres mangfoldighed: De danskfødte tørklædepiger. Altså sådan nogen, der er døbt og hedder Lis, og Hanne, og Tine og Birgitte. Der er noget interessant ved at deres små muslimske babyer kommer til at vokse op med en muslimsk mor, der kan fortælle dem alt om at få julegaver og danse om juletræ.
Der er også skyderier og knivstikkerier, de er lige uden for døren, men den banale historie om tørklæder som undertrykkelse eller politik holder simpelthen ikke til et møde med den nørrebroske virkelighed.