En af de fine ting ved alpevandring er at man hver dag synes at gøre det umulige. Bjergene ser jo enorme ud, men man kommer jo op og over dem. Det er god inspiration til allehånde "umulige" opgaver. Dagligt slid løser mange af dem. Det har så den bagside at det jo kun var et punkt man nåede - højt oppe fra kigger man bare rundt på alle de andre steder, man ikke nåede hen. Og dog. Gør man det nok gange, så begynder det alligevel at kunne anes, også på det store landkort. Korten ovenfor viser det meste af alperne - ihvertfald den vesteuropæiske del af dem, og de røde cirkler viser de steder jeg har besøgt efterhånden. Der mangler masser af steder, men der begynder dog at være en hel del sværte på kortet.