Hvad skete der, teknologisk, i 2011? Ikke det helt vilde, sådan hvad angår nyheder, det var mere et konsolideringsår. Her er det jeg synes, der skete, i korte træk:

Skyen blev mere virkeligt for de fleste af os. Hvis ikke af andre grunde, så fordi musik i skyen for alvor gik mainstream.
Desværre blev "mere sky" også historien om "mere silo", og siloficering truer også med at være et stort tema i 2012, med Facebook som et mere og mere uoverkommeligt stykke social infrastruktur.
Der kom ikke nogle nye interessante telefoner eller tablets i 2011, på hardwaresiden, men med Apples cloud-push og Siri i den nyeste iPhone upgrade skete der til gengæld en del på softwaresiden. Det bliver spændende om Siri kommer til at æde mere og mere UX på telefonen. Hvor meget af det man vil med sin telefon kan med tiden sirificeres? Og virker det godt nok for dan-engelsk?

Til gengæld er der grøde på apparatsiden andre steder. Et projekt som Twine, der lige pludselig ser ud til at blive virkelighed via kickstarter. Bergs Little Printer, som jeg ikke tror på selv, men som repræsenterer en del af den nye virkelighed. Jawbone, det nye smarte fitnessapparat. Nest-termostaten.
Når man skal tænke lidt mere over de mange nye apparater er det nyttigt at holde sig for øje hvordan teknologi egentlig virker: Som hovedregel er det prisen på ting man laver om på med ny teknologi, ikke relevansen af ting. De mange nye apparater er her ikke fordi de endelig er blevet mulige, men fordi de endelig er blevet billige nok. Det er naturligt at vi ser en cambrisk eksplosion af besynderlige devices, nu hvor de ikke bliver økonomisk forhindret i at opstå, men den cambriske eksplosion i devices er bare et forvarsel om en ligeså voldsom uddøen af devices om kort tid.
Engang var software også dyrt, men nu er vi er vant til at softwares relevans varierer vildt og voldsomt. Det er et billigt medium, der kan blive irrelevant minutter eller dage efter første brug. Vi er endnu ikke vant til det helt samme med hardware, fordi det har været dyrt at lave. Nu hvor det ikke er tilfældet længere bliver vores hardware langt mere ligesom software og vi må regne med langt flere ture til genbrugspladsen i fremtiden.
Alt bliver til software. Software spiser verden siger Marc Andreesen. Alle virksomheder er softwarevirksomheder nu, siger David Kirkpatrick.

Software spiser verden, og siloerne spiser internettet. Skuffelsen var til at tage og føle på hos mange af os, da Spotify, lige før selskabet nåede at åbne i Danmark, lod sig spise helt og aldeles af Facebook. Simpelthen opgave forestillingen om at man kan gå uden om FB, hvis man vil lave noget socialt med musik på nettet. Det er synd og skam. Vi var alle bedre tjent med linket som den gylne valuta, ikke FBs sharing-APIer, men fra et kommercielt synspunkt er beslutningen indlysende.
Den siloficering griber voldsomt om sig. Google har også indset faren, og er derfor også hastigt i færd med selv at siloficere sine egne brugere med Google+. Det har kedelige konsekvenser for åbne standarder som RSS - Google+ publicerer ikke feeds - og deleteknologi nogle af os har lænet os opad i årevis, som Google Readers feedsharing. Det er slut med det, alt bliver spist af siloen. Ligesom Apple også forsøger at spise sine brugere og Amazon iøvrigt også sine.
Som tingene står netop nu, virker det som om disse fire virksomheder er de eneste, der har livskraften og viljen til at lave den slags gigantiske erobringstogter i brugerland; Twitter virker omvendt uden ledelse og retning i sammenhængen, selvom også Twitter siloficerer og konsoliderer sin service.

Der er to tunge konsekvenser af siloficeringen: Mest banalt, så bliver det hele noget enklere med færre, stærkere siloer, og det er da også mit indtryk at social media konsulentvirksomhed er en truet branche. Det er ikke nyt mere. Med FBs dominans er det blevet enklere at gøre det godt (nok) og de etablerede relationsvirksomheder (altså marketingbranchen) er ved at have styr på det selv, så hvad angår alt det brand outreach, der har medial karakter eller kampagnekarakter virker løbet mere og mere kørt for netværksspecialisterne.
Til gengæld står virksomhederne, konsulenterne og alle vi andre, der laver ting, der skal leve gennem nettet, med det store spørgsmål: Hvad er det egentlig du laver, har det tool-karakter eller medie-karakter - det bliver sværere og sværere at forveksle de to, hvor det egentlig i en periode så ud til at blive sværere og sværere at holde dem adskilt.
Brugerne falder tilbage - gennem Facebook - i en mere og mere klassisk medial tilskuerrolle istedet for den interaktive medskaben, der kommer ud af selv at samle sin servicebuket. Det er klassiske identifikationsideer, der præger brandkontakten .

Alternativet til TV-iseringen er en skarpere toolprofil; laver man noget, der skal ses, eller noget der skal bruges og genbruges og slides til under stadig brug. Skriver man sit arbejde ind i flowet (det mediale) eller vil man være en del af brugernes bibliotek af redskaber og viden. Jeg har en mistanke om at det kun er værktøjsmodeller, der kan overleve udenfor de sociale medier de nærmeste par år.

2011 var også året hvor vi så Twitter og FB brugt intenst til ad hoc netværksorganisation - omend der har været en livlig debat om hvorvidt det nu også i virkeligheden var en historie overhovedet at de nye medier var de, der formidlede f.eks. det arabiske forår. For mig at se er det helt hen i vejret at påstå at medievalget ikke repræsenterer en radikal nyhed. Påstanden "viljen til revolution kommer ikke fra Twitter" er lidt af en stråmand. Selvfølgelig gør den ikke det, men viljen til faktisk at agere hænger sammen med prisen på at agere, og den kan man påvirke, for at falde tilbage på min påstand om teknologis effekt ovenfor. Groupon prøver på at overbevise om at det samme argument ændrer lokalhandel - det er vist stadig tvivlsomt om de har ændret prisligningen overhovedet - og endelig så har den form for forandringer selvfølgelig også en skyggeside. Beskrivelsen af det ad hoc netværkede, socialmediebegavede terrorangreb på Mumbai er noget af det uhyggeligste jeg har set længe.

Jeg tror som sagt lidt løbet er kørt for social konsolidering lige nu - det bliver bare de store vi allerede har der løber med det, og sådan er en tiårig bølge måske ved at løbe til ende, fra skift til tovejssamtale over gradvis erodering af gamle 1-vejs medier til boblende kondesering af den nye virkelighed i stærkere og stærkere enheder, som så selv fryser fast indtil opmærksomheden skifter til det næste marked, som oplever præcis det samme. Vi er hvad angår The Internet Of Things sådan ca tilbage i 1999 eller 2000. Der er folk, der lever i fremtiden allerede, og måske er man så småt begyndt at se virksomheder af samme kaliber som Technorati; tidlige forsøg på, bootstrappet, at begynde at høste nogle af fordelene ved kondensering - men vi er stadig flere år fra tingenes Facebook og Twitter.