Siden der åbenbart er kulturdebat på TV her til aften, tror jeg lige jeg vil skyde det her indlæg af. Et slags holdningsudsagn om kultur, det æstetiske og nytten og samfundet.

Det er en hverdagserfaring at æstetik virker. Hvis man beskæftiger sig med at lave ting, der ikke findes i forvejen, så er der simpelthen ikke plads til tvivl. Ikke alene er der ingen, der har lyst til at købe ting, der bare er grimme, folk kan simpelthen ikke finde ud af at bruge ting, der er grimme. Det er ikke pynt. Det er ikke glasur. Det er effekt.

Det er en historisk erfaring at overfladeudsagn om det æstetiske ikke holder. Konkret æstetik - udsagn om hvorvidt noget er æstetisk godt eller ej - har en elendig holdbarhed. Ringere end de ting, man taler om, endda. Hvis man var i tvivl, så skal man da bare gå ud i et normalt dank hyggeligt mellemborgerligt hjem, hvor de ikke er spor fine på den. Selv den kedeligste rugbrødsnutidsdansker ville være en jernhård funktionalist, hvis en 1890 klunkeborger skulle tage stilling til spørgsmålet. Det ville være et mareridt at skulle holde klunkehjemmet rent, f.eks. Omvendt ville al musik, de hører i dette kedelige hjem, være fuldstændig afskyeligt for klunkedanskeren.
Det er blandt andet sådan man ved at David Favrholdt fuldstændig har misforstået hvad kunst er (det står lidt nede. Søg på Favrholdt). Og det er også sådan man ved at Henning Christiansen havde ret, da han afviste at diskutere æstetik i forbindelse med kunst. Nutiden kan ikke sætte sig ind i hvad fremtiden vil finde smukt.

Når nu vi ved begge de to ting, så bliver det klart: Vi har ingenting, hvis vi ikke har et levende kulturliv. Man kan ikke leve af at reproducere tidligere tiders æstetik i en evighed. Spørg Royal Copenhagen eller B&O om det. Og man kan heller ikke nøjes med bare at hygge sig videre med tilforladelige små forandringer på overfladen. Kultur er en alvorlig ting, og den udvikler sig lige så revolutionært som teknologien gør det - blandt andet fordi teknologien gør det. Hvordan skulle klunkedanskeren dog blive informeret om det aerodynamiske design vi har fået i kraft af fly og biler? Han så jo aldrig nogen af delene. Hvordan skulle hun kunne sætte sig ind i de forandringer information skabte i æstetikken i the noughties, hvor det ikke mere er kraft og maskiner, der forandrer verden?