Penkowa og forskningen

Man skal virkelig være kostfornægter for ikke at have både gyst og moret sig over udviklingerne i svindelsagen med Milena Penkowa. Sportsvogne, sex, død, rotter, svindel og dokumentfalsk - det er jo vidunderligt kulørt. Men når støvet så lægger sig skal det jo helst ikke være pjank det hele. Til det formål planker jeg lige en kommentar fra Niels Ole Finnemann på Jes Stein Pedersens Facebookwall:

Pas nu på det ikke blir for underholdende. Ret beset er der to helt centrale problemer, der ikke er underholdende: For det første at de nye universitetsledelser har beføjelser på faglige spørgsmål. Det er nyt at en ikke kollegialt valgt person kan tilsidesætte et fagkyndigt udvalg i faglige anliggender. Normalt ville man have nedsat et nyt bedømmelsesudvalg af afhandlingen, hvis der blev rejst tvivl om det første udvalgs bedømmelse. Den daværende dekan har både ageret som faglig aktør og som selvbestaltet dommer. Det sker stadig hyppigere og det kan ikke undgå at få præg af korruption. For det andet ser det ud til, at rektor har bøjet sig for eller respekteret pågældende forskers betragtning om, at hun har en forskningskontrakt med en virksomhed, der påbyder hende at holde sit kildemateriale hemmeligt. Hvis det har noget på sig må det bero på, at der i rektors øjne er fortilfælde. Det er fundamentalt uforeneligt med det vestlige videnskabsbegreb. Hvorfor: Fordi det berøver samfundet mulighed for at validere den såkaldte forskning. Det burde ikke kunne foregå på et universitet. Problemet rækker formentlig langt ind i medicinalforskningen, men et beslægtet problem ligger jo også i de danske universiteters entre i Kina, der som bekendt ikke er et frit land og således heller ikke kan have fri forskning.
Begge dele kan nok bedst ses som udtryk for at man er i gang med at gennemføre en industrialisering af vidensproduktionen på universiteterne, anført af en ganske lille magtelite med centrum i DI og regeringen.

Den sidste passus giver jeg ikke meget for. Enhver apparatnik - rød eller blå - kan finde ud af at tro at viden skal industrialiseres og optimeres og ikke kultiveres. Resten af kritikken derimod, må meget gerne føre til forandringer. At Penkowa har kunnet slippe afsted med en absurd historie om at hun er jurudisk forpligtet til bare at påstå sine resultater, istedet for at godtgøre dem videnskabeligt, er grotesk.

Posted by Claus at February 06, 2011 09:58 AM | TrackBack (0)