Jeg læste én blog post, der *virkelig* sagde mig noget i 2010, det var den her. Om stock vs. flow. Om skismaet mellem hvordan vi støder på noget at vide, og hvordan vi bærer os ad med faktisk at komme til at vide det bagefter.
Det kunne dårligt passe bedre. Havde jeg skrevet blogposten her kunne den meget let have heddet "Taking stock of 2010". For det er det status egentlig betyder. En lageropgørelse. På Facebook har de også noget, der hedder status, men det er slet ikke hvad det er - som så meget andet på Facebook, der hedder noget vi troede vi forstod, forresten. En facebookstatus er noget midlertidigt. Det er små blips af aktivitet, ikke statusopgørelser. Man kan ikke se vandstanden med en facebookstatus. Facebook og Twitter, hvor mange af os har flyttet en masse aktivitet hen, er flowmedier.

Flow har absolut intet at gøre med den måde jeg har lært at blive klogere på. Det var sikkert heller ikke meningen med FB og Twitter, men når man skal være klogere, så skal man bygge lager. Det er det man gør: Man undersøger noget, bevidstgør sin oplevelse af det, journaliserer den og gør så noget mere. Så lærer man. Det vi har lært på Twitter og Facebook er bare, at flow er en god måde at støde på noget at komme i lageret. Desværre så er det næsten umuligt at have en fornuftig strategi for hvordan tingene havner ovre i lageret når de altid findes frem i det hurtige flow. Det er lidt som at vende tilbage til en rent mundtlig kultur, hvor der ikke findes nogen skrift. Der kunne lige så godt ikke være skrift på Twitter og Facebook, for alting forsvinder i glemslen et par dage efter det er sket.

Så lager må man holde andre steder. F.eks. her, hvor samtalen til gengæld er forstummet, selvom det egentlig virkede fint som blandingsmedium der for 7 år siden.

Jeg begyndte at blogge, som en måde at tage lager på, i 1988. Dvs, dengang var der jo ikke nogen blogs, så jeg blokkede istedet. Skrev hvad der basalt set er blogposts, bare på linierede a5 blokke. Min blog har overhalet de gamle noter i omfang, men der er dog en 3000-4000 sider optegnelser. Det var heller ikke dengang, hvor det virkelig lignede en dagbog, faktisk en dagbog, som folk nogle gange misforstået har kaldt blogs. Selvfølgelig skriver man mere privat til et publikum på én, men man skriver stadig til et publikum. Her er noget, der meget nær er de allerførste sider noter, med lidt principerklæringer. Det bliver lidt patetisk, men sådan må man godt være i privaten når man er 19. Det starter altsammen med stock and flow.

Det kunne være sjovt at lave en "tankebog" med løst fragmenterede, ikke videre behandlede, ideer, uden skelen til hver enkelt idés natur. Det burde være alle de tanker man tænker, både matematik og musik, litteratur og lydlære. [...]
En tankebog bør minde så meget om de beskrevne tanker som muligt. Den bør have en rå og ren typografi, et direkte oprindeligt sprog, som det tænkte, men skal dog være så rettet at den er læselig. Ingen stavefejl og ingen nonsens. [...] Vær umiddelbar og ikke bange for fejl eller gentagelser, forsøg ikke at tæmme tankerne, vær ligeglad med udtrykket om det er tomt, dumt, naivt eler prætentiøs, det vil altid være sandt eller oprindeligt eller hvad man nu skal sige.