January 14, 2011
Sociale forlangender

Den danske twittersfære er så lille at nogle af twitterbrugerne tror twitter er en dagligstue. Det er det ikke. Sociale konventioner fra dagligstuer gælder ikke. Twitter er en agora i en eller anden forstand. Et offentligt sted, hvis altså ikke bare det er et stykke teknologi som over tid bliver helt socialt transparent for os, sådan at vi bare er dem vi er inde i det, uden videre.

I anledning af kedsommelig dunken i hovedet med ligegyldige vaner fra en bestemt - ganske lille - twittersubkultur skal jeg derfor bekendtgøre et faktum og en holdning.

  • Twitter er ikke min socialsfære. Jeg mener det på alle de måder du kan forestille dig det. Twitter er ikke en socialsfære. Min socialsfære er ikke indlejret i Twitter. Twitter er ikke indlejret i min socialsfære. Bliv selv ved. Der er altså lige præcis ingen social kontrakt på Twitter udover helt basale færdselsregler a la dem, der gælder i byrummet. Måske ku' du godt tænke dig det anderledes. Måske er storbyen dig også imod, og du ville egentlig hellere leve i et mindre miljø hvor man kommer hinanden ved. Jeg elsker at komme hinanden ved, men i byen dykker man ind og ud af at komme hinanden ved. Det er ikke afstumpet og følelseskoldt, det er bare indviklet og urbant. Byen ville ikke funke, hvis ikke den var fyldt af valgfrihed og lakuner i opmærksomheden. Bemærk også her, at selv om det er praktisk at bruge metaforer fra hverdagen når vi snakker om twitter eller facebook, så skaber disse metaforer ikke en virkelighed. Vi bliver ikke venner af at være facebookvenner. Twitter ville være et uhyggeligt mareridt af enten personkult eller stalking, hvis "follow" faktisk betød det i virkeligheden. Konsekvensen af det, er at det er totalt malplaceret at mappe dagligstuenormer 1-1 til twitternormer.
Når nu det faktum er etableret, så er det måske slet ikke nødvendigt at redegøre for holdningen også, men her er den alligevel
  • Min interesse i andre mennesker er ikke bestemt af deres interesse i mig. Forstået sådan at jeg forsøger at interessere mig i andre mennesker for deres skyld, ikke for min skyld. Man kan ikke stille nogle krav om at andre mennesker er interesserede i en, kun være glad når de er det. Det er i min verden umådelig selvisk kun at interessere sig for andre i kraft af deres interesse for en selv.

For øvrige meninger om sociale medier og sociale forlangender i dem, erstat venligst blogging med det ønskede sociale medium i denne blogpost og fra den linkede posts.

Posted by Claus at January 14, 2011 01:05 AM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?