Via Dorte Toft bliver jeg opmærksom på denne triste statistik. Pigerne står af matematik - og ad den vej praktisk taget alle naturvidenskaberne - meget tidligt. Det gør det lidt svært at tage kvotesnak alvorligt, når forudsætningerne for at komme ud på arbejdsmarkedet senere, i den grad bliver skudt ned allerede i folkeskolen.

Når der hvert år er Ada-dag for at fejre kvinder i de tekniske fag, dukker der altid en masse lister op med kvinder på, der ret beset ikke er aktive i de tekniske fag, men i stedet i en masse af de støttediscipliner, der omgiver de tekniske fag.
Det er dejligt at internettets altomfavnende almindelighed har gjort at teknologi ikke er et lukket maskinrum uden forbindelse med andre kompetencer end ingeniørens, men det er lidt skidt at det er det bedste vi kan stille op med på en dag, der ellers skulle prøve på at finde nogle rollemodeller i teknologiens verden. Det er rigtigt nok at teknologi er mere værd, når det kommer ud i hænderne på folk - men vi kan ikke leve af at formidle alle sammen.
Det er lidt af en tragedie, i disse for hvor fremtid så trange tider, at det er så gængst bare at give op.

Så næste Ada-dag, så giv dig selv en udfordring: Hvor er inspirationen til at lade være med at droppe tingenes verden på gulvet? Hvor er inspirationen til faktisk at beskæftige sig med at undersøge verden, med matematik og med andre midler?