I går var jeg ude at spise middag hos en dansk- og musiklærer fra gymnasiet. Det var en lidt trist oplevelse, hvis nu man godt kan lide musik, for det er gledet ud af gymnasiet som fast fag, og erstattet af en buket af krea-fag. Man må tro det hænger sammen med at nogle "vigtige" fag (i en eller anden politisk definition af vigtighed) har fået pladsen i stedet.

Så musik er nu blevet et nichefag i skolen. Og så er der sket en anden forandring, nemlig at det er blevet gjort til eksamensfag. Det må man formode, igen, er en politisk opfattelse af "vigtighed". Hvis det skal være på pensum, så skal det være fordi der er en test til slut.
Det ændrer selvfølgelig undervisningen, for nu kan man ikke bruge energi på musikoplevelse. Der skal facts på bordet. Noget man kan *vide* til eksamen. Og så går ideen med faget lidt fløjten, faktisk, og man mister på den måde en hel dimension, den æstetiske, i skolens undervisning. Det er noget skidt.

Samtidig så får man i sin inbox dette link. Peter Thiel og Richard Branson - og kineserne - synes vi går for meget i skole. Man bliver ikke god til at arbejde i forretningslivet af at have en eksamen.

For mig hænger de to historier sammen. Hvis en DJØFer i finansministeriet fik den ulyksalige idé at se på hvilke af de eksamener, jeg har været til, der bidrager med hvor meget til mit økonomiske output, ville resultatet helt sikkert blive nedslående. Jeg har næppe lavet noget efter sådan ca 2. år på uni, der har nogen erhvervsrelevans. Jeg brugte min eksamen som løftestang til at komme ind på arbejdsmarkedet, men det var så også det hele.
Til gengæld bruger jeg de abstrakte kvaliteter ved uddannelsen - at være vant med systematik og lange tankerækker - dagligt. Ligesom jeg bruger selve studievanen hele tiden til alt jeg laver. Det er en livsstil at lære, og den får man kun ved at have gjort det på fuld tid i en årrække.

De ting jeg har taget med mig fra uni er altså faktisk mest de æstetiske elementer af uddannelsen. I matematik er det noget med klarhed, forenkling, systematik og fordybelse. Der er ikke nogen af dem, der er sådan direkte eksamensforberedende.

Så jeg spørger mig selv om ikke man gør universitetet en bjørnetjeneste ved at føre det længere og længere væk fra den ustrukturerede selvuddannelse. Det er let nok at forstå hvorfor: Det er billigere at lave vidensfunktionærer til allerede eksisterende jobs, som man kan lære dem at bestride; men hvad nu når de jobs ikke findes.
Selvfølgelig skal man kunne sit shit. Og det er ikke for alle at kunne sit shit i ustruktureret selvuddannelse, men måske man skulle give nogle af de studerende valget?