Uden nålen i armen

Beundringsværdig indstilling hos Anders Matthesen

Jeg havde et møde med med Thomas Vinterberg, der spurgte om ikke jeg kunne tænke mig at skrive en film. Og jeg havde lidt den holdning til det, at det der med at skrive det, og så bagefter prøve at søge støtte, så bliver det sådan en årelang proces, hvor man skal have godkendt sit arbejde hele tiden, og det gider jeg ikke.
Mine ideer er for mig meget dyrebare, og det der med at smide dem på bordet til en reklamekampagne, eller et eller andet tilfældigt, du ved "skal vi ikke prøve at få nogen ideer i omløb?" - altså, jeg ser dem som små babyer der skal sættes i verden og følges helt hen til børnehaven. Jeg gider ikke bare at sidde og lade ideerne sprudle, og så ikke følge op på det. Jeg booker en sal, så laver jeg en plakat, og så skriver jeg showet. Altså, jeg gider ikke løfte en finger, hvis ikke jeg er helt sikker på det bliver til noget. Det gør for ondt på mig, hvis de kreative ideer og tanker, der kommer på bordet, de ligger i en eller anden skuff. Altså folk der har det sådan "Det var noget jeg skrev på engang, men vi fik det aldrig solgt.", det gider jeg ikke. Hvis jeg bruger min energi og tankeenergi på noget, så skal det også ud.

Du skal være velkommen til at trække lidt fra eller lægge lidt til i din vurdering af modet, når jeg fortæller dig at det er noget han siger i en making-of film f Sorte Kugler. Men det er konsekvent: Sorte Kugler er indspillet uden midler fra DFI.
Anyway, jeg synes rigtig godt om det. Det er forfriskende hellere at ville realisere tingene nu, med risiko, end vente på at der kommer nogen og tager risikoen af, så man kan komme igang. Der er for mange projekter, der mest finder sted fordi det er der man kan få støtten, og der risikoen er væk.

Posted by Claus at October 17, 2010 02:23 PM | TrackBack (0)