I anledning af at SVT fornylig har sendt I'm Not There, Todd Haynes' fremragende film om Bob Dylan, så synes jeg det er på sin plads lige hurtigt at hjælpe de mange, der fandt filmen svær at dechifrere, eller bare at få noget ud af strukturen af.
Sagen er - det er ihvertfald min teori - den forholdsvis enkle at Haynes i virkeligheden bare har filmatiseret Dylans fremragende selvbiografi Chronicles (volume one).
Biografien er nemlig en hovedkilde til hvad Haynes i indledningen kalder "the many lives of Bob Dylan", og den spaltning er selvfølgelig filmens centrale greb, men også en kerne i Dylans selvforståelse.
Dylan har gennem bogen en stor drift mod - og evne til - at skille sig af med sit gamle jeg, og blive ældre og anderledes end han var før. Det er en bevidst strategi, som vi får at vide i et af hovedafsnittene i filmen, hvor Dylan - i Cate Blanchett form - eftergør Dylan fra Pennebakers "Don't Look Back" (som er filmet i '65) i gruopvækkende interviews, hvor de engelske journalister vil have Dylan til at leve med på sin egen protestsangermyte. En myte som Dylan bevidst smadrer på den filmede tournĂ©, ved at chokere det vandskurede folk-publikum med elektrisk forstærket nyt country-rock materiale.
I Chronicles er flugten fra protestsangen flyttet til en senere udgave af Dylan, nemlig den der i filmen spilles af Heath Ledger, den gifte 70er-Dylan, der lavede New Morning og Blood on The Tracks. Nogle af bogens mest centrale passager kommer herfra, hvor Dylan meget tydeligt ønsker at kaste protesthammen af sig, "The Prince of Protest" som han, til sin store rædsel, har læst i en avis. Det er her vi får nøglen til filmens spaltede struktur i Dylans dybe modvilje mod at acceptere de roller, han bliver sat ind i; han vil bare have lov at leve, at gå rundt at være Bob Dylan, sårn ca like a rolling stone, a complete unknown. Dylan kaster derfor idolrollerne af sig lige så hurtigt som medierne kan finde på dem.
Jeg synes det er et smukt greb af Haynes at tage den side af Dylan bogstaveligt, og simpelthen lade figuren smide hammen fra afsnit til afsnit og erstatte den ene Dylan med helt andre.