Det er Ada-dag, hvor vi skal fejre kvinder i teknik og videnskab, og det skal da være en fornøjelse, men først lidt metabemærkninger: Sidst jeg huskede at lægge mærke til Ada Lovelace-dag noterede jeg mig et hav af lister hvor begrebet "i teknik" blev udvandet til et punktet "arbejder sammen med nogle, der beskæftiger sig med noget teknisk".
Det er bestemt et kæmpeplus på adskillige leder og kanter at de tekniske fag er kommet nok i kontakt med resten af verden, til at man kan finde sådan nogle skillz derude, men hvis Ada-dag ellers er en god idé, så er det jo også lidt et selvmål, at man er nødt til at gå udenfor den egentlige tekniske viden til f.eks. teknisk kommunikation for at finde kvinderne.

Mit eget private videnskabs- og teknologitilgængelighedsprojekt er Demodag, hvor vi fejrer det at lave noget, og per naturlig udvidelse, videnskaberne og undersøgelsen i sig selv. Fra Demodag ved jeg at det at begynde at koge verden ned til sine bestanddele, som man jo også gør når man bygger verden selv, er en kæmpe overskridelse for masser af mennesker, og at det egentlig ikke har noget med køn at gøre. Det er en særlig måde at vide noget på, der bryder nogle grænser ned.
Der skal en separat blogpost til at behandle præcis hvad overskridelsen består i*, men ihvertfald vil jeg gerne dedikere min personlige Ada-dags tanke til past, present and future demoers: Må jeres genvordigheder være mange, og jeres sejre over materien så meget desto større.

*Jeg tror det er noget med at videnskabsviden og objekter står for sig; det er ikke som udgangspunkt noget man kan smykke sig med. Man kan heller ikke forsvare det med sin integritet eller status. Det er rigtigt eller ikke rigtigt.