Septiktanken

Jeg fortalte om hvordan jeg mødte min søster som jeg ikke anede jeg havde og altså heller ikke vidste var min søster. Jeg har spurgt hende tit, siden dengang, om hun egentlig vidste det. Hun siger altid nej, men lige præcis med den pause der skal til så man ku tro at hun gjorde.Hun er sådan lidt grænssøgertypen. Altså, hun er vokset op med penge og masser af stil, men hvis hun ikke var så lækker ku hun godt være en rigtig rocker.Så I kan forestille jer hvordan hun lyder da hun finder ud af at vi er gået lige i fælden og nu sidder låst inde på det samme klamme motorvejstoilet som hende selv.Hvis I ikke ka, så lad mig da bare sige det: hun er pissesur for ikke at sige fnysende arrig. Nu er det sådan at jeg sådan set lidt er til sådan nogen tøser, der ka slå fra sig og det er også OK at de bliver pissesure. Så jeg spiller da lidt op til hende, ikke, altså - man er vel en mand, ikke? Og jeg ved bare nada om at hun er min søster, for ellers havde det jo været herreklamt. Og du ka godt holde kæft med det der, jeg har hørt DEM ALLESAMMEN. Du lukker! Nu! OK, men altså Han Solo er jo heller ikke lavet af sten vel, og de der frikadellekfletninger, som ellers er vildt kiksede, er åbenbart hans stil eller noget, for han kører sgu også på.

Vi kommer væk fra panserne og afsted i bilen igen, og der synes Han jo klart at han scorer point, men før jeg fortæller den del af det færdig, så skal jeg lige huske at gøre plads til den triste del af den her tur. Gamle Ben, som vi har med, havde jo fortalt os det der med at han selv havde været en slags panser engang - og måske er der noget om det, for ihvertfald har kommissæren på pladsen et eller andet beef med ham; og det er faktisk sådan vi lykkes med at komme afsted. Ben går i flæsket på ham, men kommissæren er meget yngre end han er, og selv om han vist har astma eller noget, så er det stadigvæk vildt ulige - og det er sådan set fordi det er så ulige at jeg får et chok, da han trækker sin gun og skyder Ben! Jep, iskoldt, på to meters afstand nakker han ham. Og det mærkeligste er at Ben så ud som om han godt vidste at nu ville han gøre det. Det er fanme sygt.

Jeg tænker meget på Ben, jeg kan høre ham for mig lige så tydeligt. Og lige den dag, der reddede han os virkelig, for mens de var oppe at toppes fik Han startet bilen, og så var det ellers afsted, babu, alle mand. De fulgte lidt efter os, men det må jeg sku sige om Han, han kan fanme køre, kan han.

Vi kommer frem, hvor "frem" altså viser sig at være Albertslund. Og nu bliver det så lidt sindsygt, for hvad er det første Leias kontakt siger, da vi er kommet derover? At vi skal tilbage til panserne igen! Han er ved at samle et posse, og så er det meningen at vi skal afsted derover i alt hvad vi har, store og små biler; motorcykler endda, og så skal panserne have en på siden af hovedet.

Jeg er jo egentlig en ret afslappet fyr, ikke? Jeg kan godt lide ro og orden. Det er ikke mig, der bliver busted nede på hovedgaden, pikkestiv fredag nat. OK, kald mig bare kedelig, ikke, men sådan er jeg, altså. Men jeg vil sige, at det nummer de lavede med Ben sgu fik mig på andre tanker. Er det en politistat vi lever i, eller hvad? Det er fanme sygt bare at nakke en gammel mand. Fanme sygt.

Lang historie kort, jeg tager sgu også med. Planen er at de fleste skal køre i kortege ude på motervejen og trækker panserne til sig, og så skal en lille gruppe svinge lynhurtigt ind på tanken. Lige bag toilettet derude samler de alt affaldet i en kæmpe septiktank, og den er det meningen at vi skal smadre med nogen kanonslag og så ellers komme væk, inden pladsen der bliver helt umulig at være på.

Så kommer vi så derover; men så har ham kommisæren der sgu narret os. Før det første ved de godt vi kommer, og så de har totalt spærret vejen ind til pladsen. Vi kan ikke gøre så meget andet end at ligge og cirkle rundt ude på vejen, mens vi prøver at finde på noget. Panserne sætter endda efter os, og det går hårdt ud over mange af drengene. Men så er det at jeg tænker på gamle Ben, og jeg kan bare høre ham sige "det er dig, der har styrken! brug den!" og så får jeg en ret genial idé, synes jeg selv.

Jeg er på motorcykel på det her tidspunkt. Jeg dropper simpelthen af vejen, og finder ned i en grøft langs, som er rimelig tør - og så lusker jeg så tilbage til pladsen, ned i grøften. Det er sådan set pissefedt, rigtig kovbøjdere og indianere stuff, som om vi lå og var ude og sprae derhjemme. Jeg smider cyklen op på pladsen, og hamrer direkte imod septiktanken. Jeg springer selvfølgelig af inden, jeg skal sgu ikke nyde noget, men, kæft et syn man, da Kawasakien hamrer med fuld tank lige igennem hele lortebunken.

- jeg når lige at blive samlet op af Han og Leia inden hele pladsen svømmer i møg; panserne er knapt så heldige - undtagen jeg så lige kommissæren kom afsted inden det hele gik i luften, så ham har vi stadig til gode en anden god gang. Men alt i alt er folk sgu glade da vi hamrer hjem til Albertslund.

Så nu ved du også lidt om hvordan jeg kom til at bo herovre, og hvorfor jeg altid passer lidt på, når bilen lyser blåt. True Story

Posted by Claus at February 05, 2010 12:20 AM | TrackBack (0)