Det hele begynder da jeg er med onkel ude for at købe en ny støvsuger. Vi havde ikke så mange penge dengang, så vi handler brugt hos sådan nogen sigøjnertyper eller hva de er; de rejser rundt op og ned i hele Jylland i et kæmpe monstrum af en lastbil og sælger mekanik og andet gods på markeder og den slags steder.
Vi finder en rimelig model, men den falder simpelthen fra hinanden inden vi overhovedet når at få den ind i bilen. Onkel puster sig op og vi får en bytter - og som et plaster på såret får vi også en fræk gylden båndmaskine oven i hatten. Der er et eller andet sprogkursus i den; så det er en god lille bonus. Det er ikke fordi jeg er skoletypen, men jeg er heller ikke særlig vild med at slave for onkel ude på farmen, og så må man jo lære sig *et eller andet*.

Jeg går igang med at polere på støvsugeren hjemme i værkstedet. Da jeg sætter strøm til den går det op for mig at den gudhjælpemig har højttalere indbygget! Ikke at de er lige så fede som dem i onkels John Deere, men alligevel. Den spiller en besked. Underlig idé i en støvsuger, tænker jeg først - men da jeg så hører den ordentlig, er det endnu mere underligt. Det er nærmest en slags flaskepost. En pige, der hedder Lea, eller noget i den stil, der siger hun er i problemer og beder om hjælp. Det underlige, når nu det er en flaskepost, er at hun ikke bare beder om hjælp, men snakker direkte til en der hedder Ben. Jeg hedder ikke Ben, og det gør onkel heller ikke.

Umiddelbart er den eneste Ben jeg kender, Ben fra Bill & Ben, som jeg læser meget. Men så er det jeg kommer i tanke om at der faktisk bor en fyr der hedder Ben ovre i Skast og så tænker jeg "hva nu hvis sigøjnerne har stjålet støvsugeren fra Ben". Onkel synes bare vi skal lade som ingenting - sådan er han meget, jeg synes sgu ikke man kan den slags - så jeg beslutter mig for at køre over til Ben med støvsugeren og se hvad han siger til det.

Jeg hopper på min knallert og smutter derover. Det er lige ved at gå helt galt, jeg tager en smutvej af nogen markveje, og pludselig løber jeg ind i en koloni af polakker! De arbejder vel rundt omkring, men de spærrer ihvertfald vejen og jeg ved ikke om de har fået for meget Vodka eller hvad, men de er ude på ballade. De river mig af cyklen, og jeg når faktisk ned at ligge på jorden, men så sker der heldigvis det at Ben kommer den anden vej - han må have hørt polakkerne, og nu kommer han rendende med en ordentlig kæp og truer med tæv, og dem skal de ikke ha nogen af, så de smutter.

Ovre hos Ben spiller jeg så støvsugerflaskeposten. Det vækker åbenbart minder; han begynder på den her langt ude historie om at han engang var hemmelig politibetjent og at maskinen er noget spionudstyr fra dengang eller noget, og at det i virkeligheden er der, den er forsvundet fra; og der er måske nogen hemmelige koder i den, så vi skal have den over til Søborg til hovedkvarteret.

Jeg ved ikke rigtig om jeg tror på det, men jeg tror ihvertfald på at det er hans støvsuger. Jeg bliver nødt til at snakke m onkel om det; det skal nok blive fedt. Men enten så bliver han sur på mig og så er det det, eller også tror han på Ben, og så kan det jo være vi skal til at hjælpe ham. Det ka kun blive bedre end at røgte køer i morgen tidlig. Vi kommer hjem igen; men der får jeg så et ordentligt chok, for gården er brændt ned! Onkel og tante er forsvundet. Det første jeg tænker er at det er de skide polakker, der er blevet sure. Ben mener selvfølgelig at det bare beviser at han ikke er skør. Under alle omstændigheder; om det så er polakker eller udenlandske spioner der har gjort det, så må vi hellere komme afsted. Jeg har ikke andre end onkel og tante, så jeg ka ikke rigtig gøre andet end at stole på Ben.

Vi kører ind til byen, til Angola Bar, for at se om ikke en eller anden vil låne os en bil, så vi kan køre over til København. Da vi kommer derind vil Ben helst ikke have at det er en jeg kender; men vi finder så en anden fyr, som kalder sig Solo, og han skal selv afsted, så han vil godt køre os, hvis vi giver benzinen. Ok, så, det kan vi da godt. Solo kører i en gammel Escort. Men han har selv tunet den, siger han. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt.

Vi kommer afsted; det er nærmest midt på natten nu, og med alt det der er sket har ingen af os rigtig fået noget at spise. Så, da vi er godt afsted ovre på Fyn bliver vi enige om at køre ind næste gang det ser ud som om vi ka' få noget mad. Vi finder en afkørsel hvor der er godt m neonlys; der er godt nok ikke skiltet med en tank - men det kan næsten ikke være andet. Tænkte vi. Og det viste sig så at være ret dumt! Det viser sig at være en stor parkeringsplads der bare er smurt ind i pansere! De har tændt alt muligt lys. Fint nok ku' man tro; men nu er det så at Ben forklarer at det altså ikke lige var en af den her slags pansere han havde været i sin tid - sådan nærmest det modsatte, så hvis vi ikke vil i brummen, skal vi nok se at komme videre. Men der er spærret ved udkørslen, og så kommer de så hen til os. Hvordan gemmer man sig i en tunet Ford Escort? Det kan man ikke; så der går ikke så mange sekunder før vi er låst inde.
I gætter aldrig hvem der også sidder der: Lea! Eller hun hedder faktisk Leia, siger hun til mig, sådan rigtig surt. Hun er pænt muggen over at vi også har støvsugeren med i Escorten, for hun smugler jo de her koder i den.

Det var først langt senere jeg fandt ud af at Leia i virkeligheden var min søster. Vi kom heldigvis ud igen, allerede samme aften - men det bliver lidt langt at fortælle det også, så den må du lige få en anden gang. True story.