Det er vildt langt hjemme fra Nazareth til Bethlehem, men det var altså turen for far og mor, lige før jeg blev født. True Story.

Det er mor, der har fortalt mig om dengang jeg blev født, og ærlig talt, det hun siger er lidt crazy, så jeg ved ikke rigtig hvad man skal tro. Jeg var vildt sur over det, da jeg var lille, men det kan man jo ikke blive ved med, så nu snakker vi bare ikke så meget om det. Altså, vi kan bare starte med hvorfor far ikke er skredet. Mor og far er rørende enige om at det ikke er ham der egentlig er min far. Der skulle være kommet en fyr, der hed Gabriel til mor, men det er heller ikke ham, der er min far, men derimod en de andre bare kalder Far eller Den Almægtige - han er åbenbart lidt af en player. Når jeg spørger hvad han hedder bliver de pissesure, man må slet ikke sige hans navn åbenbart. Måske ødelægger det den gode stemning, jeg ved ikke rigtig.
Nå, men i hvert fald blev mor altså gravid, og så lige pludselig, selv om det passede superdårligt ind med mors graviditet, så bestemte Augustus at alle i hele romerriget, skulle melde sig hos kommunen, der hvor de var fra for at blive skrevet op, og far er fra Bethlehem, så de skulle pludelig hele vejen fra Nazareth til Bethlehem. Der er sindsygt langt, og mor var højgravid. Men regler er regler, så far pakkede æslet og så afsted. I kan selvfølgelig forestille jer at vi ikke var de eneste, der var sendt afsted, så da far og mor kom derned kunne de ikke engang finde et hotel - de endte med at blive sendt ud i en stald! Og så er timingen selvfølgelig hverken værre eller bedre end at fødslen går i gang, og så bliver jeg simpelthen født lige der, midt i stalden.
Vi er så nødt til at blive der indtil mor kommer lidt til hægterne igen. Sådan som jeg har forstået det, er det egentlig hyggeligt nok. Jeg kan ikke helt få styr på om far har skudt noget fyrværkeri af eller drukket med dem eller hvad, men i hvert fald så er der nogen af de lokale hyrder, der har hørt om det her, og de kommer så for at se kalorius - mig her. Og så er det så at mit liv begynder at blive lidt skørt, helt her fra dag 1, sådan set. For de her hyrder begynder at snakke om at de har set et syn eller noget - og det her ved jeg ret præcist, for mor fik en der hed Lukas til at skrive det ned - de har altså fået at vide at "I dag er der født en frelser i Davids By, han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe". David, det er min tip-tip-tip et eller andet, og han var en stor mand her i Bethlehem engang, det er derfor det der med Davids By. Når jeg tænker lidt mere over det, må det næsten være noget de har planlagt med Josef over noget vino. Måske fordi han var sur på mor over at hun har fået et barn med ham den unævnelige, eller også har han tænkt at der skulle lidt underholdning til, når det nu indirekte er hans skyld at Quirinius fik sendt os helt herned til Bethlehem for at blive skrevet op. Efter hvad mor siger, var de meget overbevisende med "profetien".
Og et eller andet weird er der over det - for da vi så har været der små to uger, så kommer der pludselig tre fyre rejsende, i nogle vildt eksotiske troldmandsgevandter, og de har gaver med og alt muligt fra Østerland. Hvis det også er noget far har planlagt, så smører han i hvert fald ikke for lidt på historien. De laver et mægtigt show ud af det, med guld og røgelse og gang i den - og fortæller at de har fundet vej herhen via en kæmpestjerne, der skulle hænge lige over hytten. Det er sådan lidt i overkanten med den historie, men det er hvad det er; det eneste problem med det er bare at de har fortalt den over hele byen, og nu har Herodes, ham der er konge nu, så også hørt den. Og så ved jeg ikke om det er fordi han ved at Josef nedstammer fra David, der også har været konge, eller om det er hyrdernes snak med det der Kristus, men han tror i hvert fald vi er ude på at lave ballade så pludselig vil han have fingre i os! Det virker ret dumt. Sure, David er fars familie, men far er tømrer! Han er altså ikke en eller anden crazy terrorist, der vil erobre Bethlehem - og jeg ved ikke hvad han tror om mig, men jeg er to uger gammel og ligger i en stald! Det virker lidt vildt at vi pludselig er eftersøgt, på den baggrund. Men i hvert fald, så får far og mor at vide at Herodes er flippet fuldstændig ud, og går amok på alle de drengebørn han kan finde i Bethlehem for at komme efter os - så de pakker hvad vi har med, og så går det ellers over stok og sten, afsted til Ægypten. Så selv om vi plejer at sige at jeg er fra Nazareth, så voksede jeg faktisk op da jeg var helt lille, ovre i Ægypten. Vi tog først tilbage da Herodes døde; hans søn var ikke helt lige så obs på os som faren var.

Jeg ved ikke hvad det er med mig og Ægypten, jeg har været der et ton gange, og hver eneste gang, er det hverken frivilligt eller ordentlig planlagt. Jeg må se at få mig en ordentlig tur derover på et tidspunkt. Mor og far snakker ikke så meget om det derovre vil jeg dog sige. Mor er sikkert sur på far over balladen med Herodes, men omvendt så er der lige det med at far ikke er min far, så de har vel en eller anden slags våbenstilstand.