Det er sundt at være skeptisk. Når Ida Auken eller andre klimapolitikere argumenterer "en overvældende majoritet mener" så er det appel til autoritet. Det bruger vi allesammen hele tiden, men det er et dårligt svar på klimaskepsis, for autoritet er jo bare autoriet - et magtforhold af en art.
Hverken dét fejlargument, den bizarre overlæsning af andre yndlingssager på ugens klimademoer*, den skingre undergangsretorik, den nærreligiøse overbevisning hos nogle om radikal klimahandlings nødvendighed, det manglende perspektiv på de utallige andre ulykker vi ikke ofrer ressourcer på eller den nødvendige løbende diskussion om hvorvidt politik overhovedet vil evne at regulere denne komplekse problemstilling, befrier klimaskeptikeren fra lidt naturlig selvskepsis. Det er ikke nok at finde ting at kritisere hos de andre; det man selv siger skal være tydeligt mindre kritisabelt før man rigtig har vundet retten til sin skepsis.

Weekendavisens klimastof er i den sammenhæng en kæmpeskuffelse. Det handler alene om at de røde er dumme/skingre/politisk naive og springer stort set substansen over. Jeg ved godt at der har været klimastof gennem årerne, men som linje har avisen givet sig selv den nemme rolle at være "modgift", det skeptiske kontrapunkt; og der er virkelig billigt.

Hvis man gerne vil orienteres om hvor det egentlig er klimaskeptikerne sætter ind så er, så er denne alenlange liste af svar på skeptiske spørgsmål måske et sted at starte. Og i den mere kulørte ende, så kan man iblande dette absurde interview med en meget omtalt hobbyklimaskeptiker.

Sidste interview i øvrigt med Ole Birk Olesen bag roret; sammen med Anne Knudsen fra WA den skeptikervenlige side af seneste DR2 Deadline 2. Sektion, men i modsætning til Knudsen gør Ole Birk Olesen noget ved sagen og stiller skeptikernes spørgsmål tilbage til klimaforskere. Kommentarsporet på både interviewet med skeptikeren Monckton og professoren Kaas er en god antiskepsis-vaccination. Det kniber gevaldigt med at læse indenad, når skepsis skal holdes oppe.

Naturligvis må man som udenforstående amatør vælge nogle at stole på, men man må stille nogle krav til hvad de siger også, før man gør dem til autoriteter.

I morgen, det næste punkt - om alternativomkostninger, politiske risici, om at se katastrofens egentlig omfang i øjnene, sandsynligheden af at verdenssamfundet kan holde sammen om det her i de næste 50-100 år; det virker klart som den væsentligste del af kritikken.

* Med afstikkere til Christiania med gud ved hvilken anledning og forsvarsministeriet for lige at køre noget anti-krig på også. Det minder mest om en slags radikalt venstreorienteret turisme, hvor man lige skal forbi alle de onde, når nu man alligevel er i byen.