Nå, det blev lige til et par ugers blogmoratorium. Det var egentlig ikke meningen - tværtimod. Tweeting og alt det jazz i statusfæren giver en lyst til at samle og kondensere og erindre herover i mit eget hus, hvor jeg selv ejer mine data, og hvor det jeg laver kan blive husket ordentligt og fundet senere og derfor akkumulere noget værdi for mig selv, ikke bare for Twitter og Facebook - mere om det senere.
Moratoriet her skyldes egentlig ikke statusfæren, eller jo, det gør det også, for den koger lystigt og suppen smager godt, men lige så meget at jeg lige skulle fylde fyrre, holde fest, hade regnvejret, starte tweetowrimo, skrive på min demo til næste demodag og så at jeg er kommet ud af kondenseringsvanen; hvad der egentlig er en stor skam. Resumeet af samtalerne i statusrummene har stor værdi.