Det er for sent at anbefale koncerten for lidt siden m. Nigel Kennedy som afløsning foran Royal Philharmonic Orchestra i Tivoli. Og kræver også sine forbehold, fordi Kennedy er lidt irriterende, men kompenserer rigeligt for det ved at lave betragte hele orkestret som kammermusikensemble han spiller levende op imod. Anmeldelserne var spredte, som man kan forvente, men jeg syntes Kennedy vandt over sin udstråling.

Der er endnu tid for dig til til gengæld at se Eugen Onegin i Operaen. Det kan virkelig anbefales, og måske især hvis du ikke ved om du er til Opera. Personinstruktion og udviklingen af det følelsesmæssige drama på scenen er i top; musikken tager nogen interessedyk, men er virkelig smuk for det meste. Instruktøren er den virkelige stjerne, forestillingen er simpelthen uhyre flot lagt an, og utrolig levende og godt fortalt. Samme mand, Peter Konwitschny, laver Elektra af Richard Strauss næste forår og jeg har købt billet, ud fra forhåbningen om at han er lige så god når han laver Strauss som når han laver Tjajkovskij.

Mandag aften kan du i det goe gamle radiohus, som nu er musikkonservatorium, høre en Beethoven strygekvartet (op. 130) (Hvordan lyder den? Tjek f.eks. her på Spotify) for en flad 50er i døren, med nogle af byens dygtigste unge musikere (indgang fra Rosenørns Allé 22) - og så er det med lysshow - simpelthen så ungt og spændende.
Der er også masser af god, billig orkestermusik i sæsonen.

Jeg har for tiden stablet årets boglæsestak i et vindue for lige at tjekke hvad det er blevet til; stakken er egentlig deprimerende lav - men dukket op på den for nyligst er "Smukke biler efter krigen" af Lars Frost og det var morsomt og godt lavet. Desværre fik læsningen mig til at Youtube lidt på det danske forfattermiljø - herunder Lars Frost - og så koncentreret en omgang striktrøjer med tynde arme skal man lede længe efter. Man skulle tro de lavede software. Sådan rent idolmæssigt, egentlig nedslående. Nabokov var polyglot verdensomrejsene sommerfugleekspert. Er det virkelig for meget at bede om? 80-er forfatterne gik da i det mindste op i deres tøj.

Funza angriber med succes dårlige omtaler af Nick Caves nye bog.

Jeff Veen forklarer dig, hvorfor du ikke skal kopiere andres ideer, men have dine egne. Ingen har ret i én iteration - og kopier forstår du ikke, det gør du med dine egne ideer.

Mortens overblik over hvad du kan bruge tilfælde tal til er virkelig godt.

Husk at du kan lave mageløse Morten Lund tweets automatisk nu.