Jeg fik lappet et væsentligt hul i tog- og fodkortet, ved at gå fra Virum, gennem Geels Skov til Søllerød Kirke, gennem Søllerød Kirkeskov og Søllerød Naturpark op til Rude Skov. Turen var overraskende god. Bakket terræn, sjove stier igennem det og så var der virkelig pænt i enge og marker i naturparken.

Philip Roth får ikke sagt så meget vigtigt i Exit Ghost, pånær en enkelt ting, som der så koges for meget suppe omkring. I et længere brev lader han en karakter sige noget skarpt om litteraturens død som en form at tænke i. Om hvordan historierne omkring værkerne har overtaget fra værkerne selv. Det er forfatterne, deres biografi, deres motiv, deres succes - der er den historie, der optager kulturpressen, ikke det der står i teksten selv.
Vi fik det pinagtige i den situation illustreret senest i Jes Stein Pedersens TV-serie Ordet og Bomben, hvor Jes Stein konsekvent ville have forfatterne til at skrive virkeligheden og sig selv ind i deres litterære virke, som om bøgerne ikke kan være nok i sig selv. Der skulle liveføles på virkeligheden, ikke læses romaner.
Af de af programmerne jeg så, lykkedes manøvren kun nogenlunde med Daniel Kehlmann - de andre forfattere fandt det enten akavet eller anmassende.

Lige før pinsen var jeg til torsdagskoncert, og den var rigtig god, sådan ca halvdelen af den. Helene Grimaud spillede - efter eget ønske - Ravel, og Dausgaard lod hende ikke helt fløde den ud til chopinsovs, men hun prøvede. Knud Aage Riisagers Quartisiluna var en behagelig opdagelse, jeg må lede efter en plade.
Det rigtig positive ved koncerten var imidlertid at Dausgaard og orkester virkede som om de virkelig har fundet sig til rette i salen og nu kan fylde den præcist med vellyd. Orkestret lød virkelig godt og klart og alt lyden kom helt op til os på bagerste række. Det lover godt for fremtiden.

Til sidste ville jeg virkelig gerne linke til Gerhard Wendland, der synger "Amor, Amor" på tysk, men youtube kan ikke hjælpe, så Trini Lopez må holde for.