Før TV-serien Rejseholdet var der en anden og ringere TV-serie Rejseholdet, med Aksel Erhardsen og Lise Schrøder i meget lidt overbevisende roller som detektiver. Et komisk højdepunkt i min erindring om serien er en scene hvor Aksel Erhardsen har fundet et telefonnummer. Det får ham til at gribe navnebogen og, med fingeren scane nedover en side i telefonbogen indtil han finder et navn. "Det ved vel for pokker enhver, også manuskriptforfatteren, at man simpelthen ikke kan i en telefonbog!" tænkte man, og lagde denne absurde scene oven i de andre, dårligt researchede, uspændende og lidet dramatisk overbevisende udviklinger, der var seriens ufrivillige komik.
Nu er jeg imidlertid kommet i tvivl om det muligvis bare hænger på at manusforfatteren på serien er fra Svendborg. Lokalbogen for området heromkring er en hel del større end rimeligt, på størrelse med en af de to københavnske navnebøger. Det hænger sammen med at det er hele 4 opslagsværker i ét: Dels en fagbog, dels en almindelig navnebog. Desuden navnebogen igen, men nu organiseret efter adresse, og så endelig det jeg aldrig har set i en lokaltelefonbog før; en omvendt-telefonbog. Opslag efter nummer.

Hvem kan belyse spørgsmålet for mig? De lokalbøger jeg har mødt, i Syd- og Sønderjylland, eller siden i København, har ikke mens jeg kan huske det haft sådan et nummerindeks. Hvor har de været almindelige? Hvor findes de endnu - og hvordan er det lige det er med Rejseholdets tilblivelse og omvendttelefonbøgernes udbredelse? Var Erhardsenscenen i virkeligheden rimelig - eller var den så dum som jeg dengang syntes, og Svendborg kun tilsyneladende en rehabilitering af manusforfatteren?

Urelateret P.S. Min weblog fyldte 7 i går. Jeg havde lidt en drøm om at passere 4000 posts inden, men jeg er nogle posts eller 50 fra at nå det.