Til trods for at HK og Arbejderbevægelsens Erhversråd prøver at få det til at se sådan ud, så er offentligt transport i Danmark ikke en guldgrube for staten. Det ser kun sådan ud, fordi staten prøver at få det til at se sådan ud.
En meget stor del af DSBs indtægter er direkte offentligt tilskud for at levere ydelsen offentlig transport, og altså ikke billetindtægter. Og så må man ikke glemme at udgiftscenteret Banestyrelsen blev pilled ud af DSB for at holde det offentlige tilskud til anlæg ude fra det offentlige tilskud til selve driften.
I 2008 var støtten - forklædt med titlen "trafikkontrakter" i årsrapporten - ca 4 gange så stor som overskuddet og uden offentlig støtte havde vi altså haft dobbelt så høje priser, eller et bragende underskud.
Øvelsen med at erklære overskud, selv om nettobetalingen mellem stat og DSB er i DSBs favør, handler lige præcis om at få DSB til at ligne en effektiv og dygtig samfundsstøtte, og så naturligvis at give plads til optimering f.eks. via konkurrence med Arriva, selv om der er støttekroner i.
Jeg går helt ind for offentlig transport, med offentlige tilskud. Langt hellere mere af det og mindre efterløn f.eks. Men det er ren forplumring at tale om at der er overskud på den forretning.
Posted by Claus at April 24, 2009 11:51 PM | TrackBack (0)