April 01, 2009
Kompromisløs underholdning

Jeg sidder og læser transcriptet af idésessionen til Raiders of The Lost Ark. Steven Spielberg og George Lucas briefer Lawrence Kasdan om historie og personer, som Lucas i forvejen har udarbejdet sammen med Philip Kaufman.

Det slående ved at læse historien er, at ingen af deltagerne interesserer sig det mindste for andet end maximal spænding og underholdning på en realistisk måde. Der er ikke så meget opmærksomhed på andet end at det skal blive en fantastisk oplevelse. Og billedet af underholdning er helt igennem bygget på hvordan man så selv modtager historien. Der er meget få indre mål, meget lidt obstruktion hvad angår hvordan det skal gennemføres. Det handler kun om at få underholdningen til at lykkes.
De problemer der er til diskussion er bare "Kan man forstå det?" "Bliver det kedeligt?".

For ikke så lang tid siden snakkede jeg med et par dygtige konsulenter (Kim og Ebbe herfra) om deres tidligere arbejde i spilindustrien. Vi snakkede om optimering, og hvordan de af og til havde ting, der skulle laves som tog nogle millisekunder - men stadig alt for lang tid. Spillet skal jo holde en høj framerate, for at oplevelsen er der, og så er millisekunder pludselig dyre.

- Der er noget sundt ved at have oplevelsen som sin eneste succes. Det eliminerer en masse undskyldninger om hvad man skal bede folk om for at nå sine egne mål, eller deres mål. "Nyttigt" eller "vigtigt" giver stadig plads til masser af kompromiser i oplevelsen. Når oplevelsen er det hele, så er der ikke andet end brugerens fornøjelse med det man har lavet. Det er sundt på to måder: Dels eliminerer det dårlige undskyldninger. Dels så kommer man helt udover kanten. Fra bare "nyttigt" til "fornøjelse" er der et langt og vigtigt skridt.

Posted by Claus at April 01, 2009 12:34 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?