Industriel produktion er ved at blive social - jo mere social produktion bliver, jo flere sociale værktøjer får vi til at producere med.

Monome er en populær minimalistisk digital kontroldims til musikere og andre kreative mennesker. Eller, populær er måske så meget sagt, for den er kun lavet i et par meget små oplag - at producere storvolumen elektronik er dyrt og risikabelt. Til gengæld er det den eneste måde at lave elektronik billigt på, så man er lidt fanget i en "sjældent eller risikabelt" fælde. Man kan enten tabe penge, eller arbejde meget dyrere.

Sådan har det ihvertfald været indtil for ikke så lang tid siden, men regnestykket er ved at gå i opløsning. Monomes delvise løsning på problemet - at montage kun kan bestilles i volumen, hvis det skal laves af kinesere - er at sælge Monome som kits, i løsdele. Der er simpelthen nok mennesker, der kan samle selv, til at det giver en vis spredning.

Næste problem for den potentielle Monomekunde: Selv kitsene har der været underforsyning af.

Her kommer næste udvikling på banen, nemlig den stigende talentmasse for bare at gøre det selv. Folk er begyndt at tage deres arduinoboards og designe interface kits til dem, så de kan bygge deres egne Monomes op på Arduinoplatformen. Her stiger vanskeligedstærsklen ganske vist betragteligt - man skal fremstille et printkort, der kan bruges i sit designprogram, finde nogen til at lave det, og så skal man håbe på at det design man havde lavet ikke havde fejl, så kortet brænder sammen når man tester det.

På flickr var der en der gjorde lige netop det for Monome, uploadede et billede af printkortet, og startede en indsamling for at få produceret et batch - billigere i mængder, som sagt. Tom Armitage kalde det for fanufacture, når fans af noget fysisk overskrider tærsklen til produktion.

Den form for interesse er ved at gro sociale værktøjer til produktion frem. Fra Holland har vi i et stykke tid haft Shapeways, der printer ting i 3D - altså også din nydesignede Monomekasse. Shapeways har en social struktur - man kan dele sine objekter, så andre kan få dem trykt også. Nu har hobbyprintkortproducenten BatchPCB introduceret den samme sociale deling af printkort, der faktisk kan bruges. Så printkortdesign er nu blevet en social færdighed, hvor det før ikke rigtig havde noget socialt aspekt - undtagen i særtilfælde som med Ardinomen.
Det er vigtigt, for hverken 3D modellering eller printkortdesign er trivielt. Bare forskellen på 3D, som du gerne vil kigge på, og 3D, som du gerne vil holde i hånden, er stor (det sidste er vanskeligere).

Der mangler stadig en del - montage og lodning er ikke trivielt - men det er dog færdigheder, man langt nemmere kan lære end hele kæden fra idé til produkt.