Lige for tiden er det ikke så relevant her i enmandsbiksen, men derfor kan man jo godt følge med i gode ideer til organisation og jobsamtaler - jeg kunne godt lide ham her Pixar-fyren og jobsamtale soundbiten
Gå efter de interesserede, ikke de interessante
- du skal have nogen, der ikke er ligeglade med verden omkring dem*.
Og så fortalte Morten mig om to gode han var begyndt at bruge:
- Hvilke bøger vil du anbefale til mig?
- Hvilken konstruktiv kritik har du fået fra en du arbejder godt med?
Den første afhænger nok af den der spørger, men den ville også virke for mig - jeg får mine inputs på "en bogmåde" og får derfor mere energi ud af et samarbejde med folk, der også gør.
Det andet spørgsmål er jo decideret intimiderende for mange ansøgere, men sikkert for de helt rigtige. Det lægger sig godt nok op ad den kritik Jørgen I. Jensen har af de krav til vores indre, det moderne arbejdsliv stiller - men de er reelle nok. Man kommer ikke langt med nye kolleger, der ikke vil melde sig ind i fællesskabet på arbejdspladsen.
Min nu afdøde onkel, arbejdede i sin ungdom for A.P. Møller, altså manden selv, som sekretær og har fortalt om et af A.P.s bon moter: "Arbejdet kommer derhen hvor det bliver gjort."
Det handler dagens sidste links om: Jeg kunne rigtigt godt lide Andy Singletons kulturelle bud på ledelse af store projekter. Lav et marked, lad folk tilføre værdi via markedet, lad være med at bede dem om at gøre umenneskelige* ting som estimering. I en diskussion som denne her, om proces uden indhold, er jeg derfor klart på scrum-hader siden. Så synes jeg bedre om den ærlige brutalitet her hvor ugjort arbejde systematisk overlades til en anden end den, der ikke fik det gjort.
* For langt de fleste af os er talent-undskyldningen, "men han er fantastisk dygtig", ikke nok. Geni findes, men det er nemmere ved en fejltagelse at tro at den situation man er i er fuldstændig speciel end det modsatte.
* Altså ting vi ikke, som mennesker, har nogen naturlige genetiske evner for.
Posted by Claus at February 10, 2009 02:29 PM | TrackBack (0)Apropos Pixar-synspunktet, som er lige i skabet: Her 10 år efter at selvudviklingsbølgen blev til en tsunami har vi ikke har set en tilsvarende bølge af nye produkter, ydelser, nye måder at lære på, nye måder at udvikle politikker på, nye måder at lave medier på, etc. For at lave noget, der rykker og er af værdi for andre, skal man være optaget af et det, ikke et jeg. Som med flow-fænomenet: At man er mest produktiv der, hvor man er optaget af noget for dets eget skyld, og har glemt alt om 'der hvor jeg er i mit liv lige nu'.
Posted by: Claus Buhl on February 10, 2009 5:17 PM