Har du prøvet for nylig at lede efter billeder fra New York, 9/11-2001 på Youtube? Gør det ikke, det er en virkelig nedslående vaden gennem den ene fladpandede konspirationsteori efter den anden. Da jeg forsøgte for nylig fandt jeg simpelthen aldrig nogen filmstump, der ikke påstod at virkeligheden skam var en anden.
XKCD's Youtubestribe er desværre helt igennem retvisende.
Lukkede fester, velerhvervede rettigheder osv. er i det store hele en ulykke, men omvendt så har vi alle haft oplevelsen af et fedt sted, der pludselig er blevet ødelagt fordi der er kommet en hel masse mennesker som ikke rigtig svinger med en selv eller stedet. På Youtube er det store problem at det er gratis at være med, men som Kjeld Tolstrup siger, så er det ikke engang nok at det er dyrt. Det skal være dyrt på den rigtige måde. Man skal tilføje noget til festen, ikke bare være til den - og den slags får man på hatten får når det kommer i avisen.
I bloggingens spæde barndom var der sådan en hippiefeel - "kom allesammen ind"-agtigt. Fornemmelsen af at vi allesammen er samme slags, blev naturligvis hurtigt udfordret, for til sidst åbenlyst at dø.
Og nu er det så at ensheden som religion for alvor står for fald: Wikipedia - hvis hele formål er at være åbent for alle - overvejer et redaktørkorps - kort sagt at blive ligesom de gamle medier, bare uden at betale nogen noget.
Det er meget let at komme til at have det som man plejer at sige at de gamle kulturradikale "demokratisk design"-elskere ofte var i virkeligheden. Mere begejstrede for "folket" som idé end for mennesker omkring dem i al almindelighed.
Havde Nick Carr og Andrew Keen så ret? Har internettets menneskelighed samme temperatur som en lunken skid? Nej da. Internettet har bare opdaget hvad vi godt vidste i forvejen - at talent findes, og at en vis friktion er godt - for når fri tale også er uforpligtet tale, så bliver det let noget vrøvl.
Posted by Claus at January 27, 2009 09:25 PM | TrackBack (0)Wikipedia-historien er en voldsom overfortolkning af et kvalitetssikringstiltag. Pointen er ikke at forhindre bidrag, men at sætte flag i historikken, så man kan se at "denne version er uden hærværk" - og så er det dén version, som vises, når man bare ser på siden. Man kan stadig se den nyeste, hvis man vil - den tilfældigt forbipasserende vil bare blive skånet for hærværket.
Posted by: Ole Palnatoke on January 27, 2009 11:20 PMForskellen er ens. Man kan ikke laengere komme ind fra gaden og faa ting i Wikipediaartiklen. Antagelsen er nu: Dit bidrag er nok en vandalisering, ikke som foer. Du ved sikkert noget og vil bidrage.
Og pointen er jo lige praecis at selv Wikipedia har behov for saadanne tiltag. jeg
Men det er i oevrigt efter min mening lang tid siden Wikipedia har levet op til droemmen. Mit personlige tipping point var da et korps af ignorante wikipedia-insidere besluttede at Bruce Sterlings ord spime, der indiskutabelt er gaaet ind i sproget, ikke fandtes.
Sande ord. Og et er vel som du skriver lidt lissom med fester hvor de smarte hele tiden rykker videre og finder et nyt sted at snakke når der blir for crowdet ("wisdom" of the crowdet). Lige nu er hyggeligt nok at "snakke" med 50-500 mennesker på Twitter, men det er nok en anden situation for de der har/får 10K+ followers hvoraf halvdelen er semi-spam profiler.
Iøvrigt lidt sjovt at Britannica kommer løbende fra den modsatte retning og laver history-funktion og en "suggest edit" knap; http://www.comon.dk/news/britannica.henter.inspiration.hos.wikipedia_39438.html
Posted by: tveskov on January 28, 2009 9:35 AMClassy: Det er da meget muligt at ordet findes - i så fald vil jeg forvente at finde det i Wiktionary - og der er det faktisk: http://en.wiktionary.org/wiki/spime . Hvad Wikipedia angår, så kommer man da frem til beskrivelsen af ordet, hvis man skriver 'spime' i søgekassen på http://en.wikipedia.org ...
Posted by: Ole Palnatoke on January 28, 2009 4:00 PMDer er slettet et laengere leksikonopslag om begrebet - med en daarlig grund. Det er det, der er problemet. Det er en systemfejl i Wikipedias redaktionelle setup. Og eksemplet er jo slet ikke enestaaende.
Vi diskuterede i oevrigt spoergsmaalet i 2007: http://www.classy.dk/log/archive/003356.html