December 01, 2008
Kehlmann og Bomben

I dagens "Ordet og Bomben" mødte Jes Stein Pedersen for første gang en forfatter hvor han kan få præmissen for udsendelsesrækken ordentligt på gled. Interviewsene med Jonathan Safran Foer og Tariq Ali virkede simpelthen ikke. Det virkede som om det simpelthen kneb for Jes Stein Pedersen og forfatterne at forstå hinanden; og Foer var forståeligt irriteret over det lamme spørgsmål "Hvad føler du når du står her", anvendt et par gange. Hvorfor skulle en forfatter føle noget bestemt?

Jeg synes det ville klæde programrækken at komme lidt hurtigt videre fra udgangspunktet end det gør - og det var her Kehlmann var en uvurderlig hjælp, selv om Jes Stein Pedersen havde det med at trække emnet tilbage til en uholdbar Politikensk pointe om forfattervirksomhed som et politisk/moralsk foretagende. Vi har vist i mindst hundrede år, måske et par tusinde endda, at forfattere bør stille spørgsmål, ikke komme med svar, så helt ærligt; det er sgu en lidt kedelig opsætning.

Posted by Claus at December 01, 2008 11:54 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?