Hvis man skal lave en fuld kontrast idag mellem to sider af Danmark så tror jeg det bedste bud bliver at kontrastere historien
Anker flytter på plejehjem
med historien
Næste gang, I fucker den ost op, eksploderer jeg
og den bagvedliggende TV-dokumentar.
Historie A først. "Anker Jørgensen, enkemand efter Ingrid Jørgensen, er flyttet fra sin lejlighed i Sydhavnen til Plejebo på Vesterbro". En non-event, hvis ikke Anker i 70erne var manden med fingeren på atomknappen, lige bortset altså fra at han var mod atomvåben, så sådan nogen fik vi ikke. Man må give Anker, at hvad han ikke havde i økonomisk ansvarlighed, det har han i personlig konsekvens. Velfærdsstaten er pinedød nok, også for en afgået statsminister, så det bliver så kommunalt som det overhovedet kan blive. Lægger man oveni at nyheden formidles til medierne af partisekretær Lars Midtiby (!) og sekretær Lissi Galde (!!) så har vi i alt en detalje i en skildring af det gamle velfærdsdanmark, så ren at en forfatter ville skamme sig over at have fundet på den.
Historie B: Som avarteret, den diametrale modsætning. Totalt knald på, i et køkken i København hvor der ikke eksisterer kompromiser, hvor der tales engelsk fordi chefen kan vælge og vrage mellem udenlandske ansøgere, og hvor man er så langt fra "godt nok" man overhovedet kan komme, men kun et par kilometer fra Plejebo. Og så handler det endda kun om mad, som de ville have sagt i 70erne. Tilføj Rene Redzepis opvækst i folkehavet, hvor buschauffører og kantinedamer slider hårdt i det for at give deres børn en chance og du har den forbindende tråd der holder de to historier i spænd. Det eneste der mangler var at hans barndomshjem lå i Sydhavnen.
Posted by Claus at November 12, 2008 09:32 PM | TrackBack (0)