Min genvundne mulighed for at scrobble, altså fortælle Last.fm hvilken musik jeg hører, så jeg kan få tunede musik- og koncertanbefalinger, nu hvor Spotify* har fået kompagnonen scrobblify minder mig dels om den væsentlige forskel på offentlige medier der lærer af adfærd og individualiserede ekkokamre hvor man bare bekræftes i det man mente i forvejen.
Men så er der jo alligevel nyhedsværdi også i ekkoerne, man får bare en 5% forstyrrelse istedet for en 30% forstyrrelse. Som udenforstående til Last.fm gennem det sidste stykke tid pga Spotifys vigtigere velsignelser. Glæder mig til at se om jeg får nogen væsentlige anbefalinger ud af det, eller om mit gamle forbehold stadig er det rigtigere.
Der var i øvrigt en passant en beslægtet historie om hvordan sociale medievalg fungerer på business.dk. Det handlede om et nyt TV-program som TV-2 valgte ikke at købe
I det jeg blev forelagt fra STV var fascinationen omkring baronessen det bærende i formatet - og her valgte vi altså programmet 'vores første barn', som ligger I samme timeslot. Det skaber nemlig identifikation frem for fascination.
Det er en planlægger fra mediefremtiden, der taler her. Mediet repræsenterer ikke nogen offentlighed - værdien ligger i kvaliteten af den binding der kan laves med de der trods alt stiller ind. Seerne til TV-2 nærhedsfjernsyn konsumerer et medie, der vælger programmer på samme måde som Last.fm. Der er fjernsyn designet som nichefjernsyn istedet for det gamle bredspektrede omnibusfjernsyn.
* Spotify er forresten åbnet for offentligheden. Bare ikke i Danmark endnu. Jeg skal nok holde jer orienteret.