September 01, 2008
Ærgeligt med Nyhedsavisen
Synd for Nyhedsavisen at den lukker, og ærgeligt for Morten Lund. Hvad selve avisen angår foruddiskonterede jeg personligt det meste af ærgrelsen da realismen tvang avisen ned i niveau til "almindelig gratisavis" for et godt stykke tid siden.
Dagens mest absurde avislinje i den anledning må omhandle de vrede, lønmanglende polske avisbude
Nogle står nu foran avisens hovedkontor, hvor de råber og sparker til aviser.
Et hurtig gæt er endvidere at avisredaktionerne har travlt med at udskifte deres lynsammendrag af personen Morten Lund fra det ret intetsigende "skypeinvestoren Morten Lund" til det lige så intetsigende "aviskonkursen Morten Lund".
Der er få ting jeg respekterer mindre end mediernes trang til den slags personnedkogninger.
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.