Det er lige til at blive konsumhader af, når Lisbeth Møller fra virksomheden "Smagen af Læsø" bruger ordet "brand" synonymt med ordet "løgn", stillet overfor den virkelighed at virksomhedens varer er lavet af - og altså formodentlig smager af - råvarer fra Polen og ikke Læsø
Vi lægger ikke skjul på, at navnet er brand. Vi har heller aldrig lagt skjul på, at råvarerne ikke kommer fra Læsø. I øvrigt siger loven intet om, at der skal stå, hvor råvarerne kommer fra
Og det der med lægger ikke skjul på - på virksomhedens hjemmeside står der om produktionen
Mangler vi de rigtige råvarer, udskyder vi hellere produktionen et par dage. Derfor kan vores produkter af og til være udsolgte i butikken.
Det er vist de færreste der læser "mangler vi de rigtige råvarer" som "har fragtfirmaet rod i logistikken".
I virkeligheden afslører Lisbet Møller her en meget ukommerciel opfattelse af hvad fremstilling og handel med varer handler om, nemlig den at det jo bare er løgn altsammen. Det er bare gode historier. Det er her man savner den genuine konsum, discountbutikken. Istedet konkurrerer den polske læsøchutney næsten, men også kun næsten, med det bæredygtige tøjmærke Noir, der viste sig kun at være en drøm om at være bæredygtige, som man indtil videre på ingen måde har realiseret. Gad vide hvor mange CO2-vareregnskaber der skal opfattes på samme måde?
Posted by Claus at August 31, 2008 10:00 AM | TrackBack (0)