Jeg har i et par år forsøgt at opdyrke et feriekoncept hvor jeg medbringer ferielekture tilpasset til feriestedet, en sport der også er genstand for et kapitel her, men i år troede jeg egentlig det var glippet, da jeg fløj tli Zürich med hensigten at tage til Strasbourg for at se lidt på Alsace (og undgå noget ventet regnvejr i Schweiz). Det viste sig imidlertid at man bare skal være lidt konstant i sine læsevaner, så kommer det af sig selv.

• Turen løste det selv - den i Strasbourg fødte Jean Arp blev i Zürich til Hans Arp, medgrundlægger af Dadabevægelsen. Arps liv udspændte altså meget praktisk selv rummet for min ferietur. Kunstmuseet i Strasbourg - der kan anbefales - er opkaldt efter Arp og udstiller også adskillige af hans værker.


• Man kan blive overrasket - undervejs læste jeg Heinrich Bölls gennembrud Wo Warst Du Adam - og den finder sin afslutning i byen Heidesheim, ganske vist ikke umiddelbart i nærheden, men ikke så langt mod nord og stadig i Rhin-dalen. Det var iøvrigt en mægtig fin bog.


• Man kan have læst i forvejen - på min Europarejse-todoliste står byerne Trieste (næste år), Paris (check), Zürich (check), simpelthen fordi James Joyce efter Molly Blooms allersidste "yes I said yes I will Yes" afslutter Ulysses med signaturen

  Trieste - Zürich - Paris 1914-1921

  og på den måde smukt kondenserer min egen fascination af den store litterære pan-europæiske arv fra de gamle store kulturlande på kontinentet. I Zürich kan man tage turen op ad Zürichsberg, forbi Universitetsstrasse (hvor Joyce boede) ad Zürichbergstrasse til kirkegården, hvor Joyce og hans Nora ligger begravet. På graven sidder Joyce - i skulptur - og tænker videre. (Bonusbillede, ifølge kilden forestiller dette billede Ezra Pound ved Joyce's grav. Det er skulpturen til højre.)
  Den enorme flytten rundt og krydsinspiration, der har været og er mellem alle de fine kulturbyer i de lande jeg ferierede i, gør en til europæisk optimist, i kraft af historien, men også lidt ærgelig over hvor glemt/uanvendt det er f.eks. i vores hjemlige kultursfære. I flyveren på vej hjem læste jeg en artikel i Neue Zürcher Zeitung, der antyder at den ærgrelse desværre også er dækkende lokalt i området. Det er ikke naboskabet mellem tysk og fransk kultur, der interesserer mere, men derimod de globale, engelssprogede, relationer - så den kulturelle krydsforplantning, der har været i området er måske en anelse i opløsning.
  


• Man kan bare snyde og læse bagefter - for at komme fra det flade Zürich til nogen bjerge, der smager lidt mere af fugl (og granit) tog jeg ned til Luzern og gik op på Rigi. Det har mange andre gjort, herunder Thøger Larsen både poetisk og som rejseskildring.
  

Bonuskultur: Isenheimalteret, en god Hundertwasser-udstilling og frihedsgudindens far i Colmar, funky Calatrava-station i Zürich, og egeninspektion af Kulturhuset i Luzern hvorfra Henning Larsen plankede det store tag over vandet på Operahuset.