Oh gru, vinterplage nr 1 for de af os der kan lide klassisk musik - de idiotiske medpublikummer, der savner enhver form for hensyn eller almen dannelse og derfor ugenert og uden at dæmpe lyden hoster mens musikken spiller - kan åbenbart også ødelægge koncerter i august. For et år eller to siden var jeg til en koncert hvor hostefrekvensen var 1 host hvert femte sekund i to stive timer. Virkelig. Tæller man det sammen bliver det noget i stil med 1200 host, næsten et per publikummer. Så mange forkølede eller åndedrætsforstyrrede koncertgæster er der næppe. Det er bare ligegyldighed overfor musikken og medpublikum.
Og selv om man skal være forsigtig med at tro at almindelige dårligdomme er "særligt danske", så mistænker jeg faktisk at denne særlige mangel på koncentration virkelig er det. Jeg har ihvertfald aldrig oplevet noget lignende til koncerter i udlandet.
Vi trænger til nogen solide kampagner før musikken, i stil med biograferens "sluk telefonen", med budskabet "sid dog stille".
Endnu en grund til at det klassiske publikum trænger til at blive yngre. Jeg har kun min egen statistik at holde det op på, men mon ikke større andel af rygere og gen. mere skrantende helbred gør sit til at ældre mennesker hoster mere?
Posted by: cj on August 29, 2008 12:02 PMHelt sikkert. Men erfaringsmæssigt skal der også koncentrationssvigt til hos publikum for at det for alvor eksploderer.
Posted by: Classy on August 29, 2008 12:11 PM