Som man har kunnet høre formanden for dommerforeningen redegøre for på TV, så kan den seneste dommerpanik tidligst få nogen praktiske konsekvenser om ca 15 år. Så lang tid tager det nemlig at blive dommer, fra man starter sin kvalifikationsproces ved domstolene. Og dags dato er der ingen personer undervejs gennem pipelinen, som den nye lov kunne have sigte på.
Der er andre idiotiske vinkler på historien: Man kan ikke udstrække den til lægdommere, for så bliver repræsentationen af dem jo ikke demokratisk og det er netop deres formål at være den demokratiske kontrol, i den såkaldte dobbelte retssikkerhed. Derfor vil der stadig være massevis af tørklædemuligheder i retten, og det om meget kortere tid.
Og endelig og alvorligst: Domstolene har netop smidt kapperne, for at få domstolen ned i øjenhøjde med de der møder i retten, igen en fin demokratisk intention. Den skal nu rulles tilbage ved genindførelse af kapper og et påbud om at man i retten skal skjule hvem man egentlig er.

Ønsket om at sikre domstolenes neutralitet er helt legitimt, men det er retskulturen, f.eks. de 15 års gennemprøvning før man får jobbet, der sikrer den. Ikke udvendige, konsekvensløse, og for en hel masse andre gode intentioner, skadelige, kustomekrav.