Jeg har ikke læst min storebrors nye bog endnu, men kan uden at have læste den konstatere en ting: Storebror læser ikke blogs.
For her er den jo, hele den kedsommelige hverdag, der fylder det hele, undtagen de fine medier. Og den idé at samme hverdag skulle være noget tabuiseret gøres fuldstændig til skamme. Det gøres den da iøvrigt også at både DRs og TV2s aftenprogramflader, for de store brede medier er jo fyldt med hverdag - hvad koster den gryde der, hvordan opdrager jeg min hund, osv. - til et sådan punkt så de af os, der faktisk ikke rigtig gider at høre om hverdagen, når vi bruger medierne til at holde fri fra den, er henvist til marginalmedier, og så til DR2.
Den er heller ikke fraværende i den nye danske film - for den har jo gjort almindeligheden til en æressag og et adelsmærke. Mogens Rukov har direkte indbygget den i den særlige dramaturgi, der gælder for dansk film.
Så har vi store pladesucceser som Peter Sommer, lad os lige citere lidt fra ham
Så begyndte vi at snakke, ikke tale, bare snakke. som man gør det vest for Valby Bakke.
Hmm. Litteraturen så? En af de mest roste romaner fra de sidste par år er Rødby-Puttgarden. Den handler om at stå i kiosken på Rødby-Puttgarden-færgen.
Den opskruede sproglige iscenesættelse af en almindelighed, der er eliten afskyelig, holder altså ikke rigtig til et finkulturelt eftersyn.
UPDATE: Jeg havde endda glemt Café Paradis, Huset på Christianshavn og vel endda Olsen Banden i listen af almindelighedshelte.
Posted by Claus at April 01, 2008 11:45 PM | TrackBack (0)