March 24, 2008
Domæner, teknologi og ytringsfrihed

Engang-monopolet Network Solutions har blokeret den hollandske politiker Geert Wilders' antiislam-side. Det sidste man hørte om Network Solutions i domænebranchen var at de var henfaldet til en ækel praksis, hvor enhver søgning på navne hos firmaet får dem til straks at registerere navnet, sådan at man er tvunget til at købe det der, så jeg var interesseret i om det har var en ny side af firmaets fejlagtige opfattelse af hvad man kan tillade sig. Det lader imidlertid til at det er Network Solutions som hostingleverandør, ikke domæneudbyder, der står for blokaden. Når Network Solutions hoster materialet så træder ansvarsmekanismerne (og deres undtagelser også) i kraft og så kan man bedre forstå blokeringen, selvom det stadig er umuligt at vurdere om den er legitim uden at kende til filmens indhold.

Der er masser af fortilfælde for "infrastruktur censur". Når folk bliver vrede angriber de over hele linjen, fra den ytrende, over hans webhotel, via domæneudbyderen til sågar netværksudbyder for webhotel og domæneudbyder, hvem som helst hvor man mener man kan etablere en kontaktkæde og opnå en blokade. I domænebranchen er det mest et problem med folk der er vrede over spam, men der er pinlige fortilfælde hvor f.eks. GoDaddy, det største domænefirma idag, har lukket ned for service fordi det var enklere end at stå imod klager. Avancerne på domæner er 1-2$ om året, så der er ikke råd til mange problemer per styk.

Værre bliver det selvfølgelig når regeringer griber forkert på arkitekturen og f.eks. mener at internetudbydere skal lave usynlige og - indtil vi kan få et overblik over hvad der blokeres - udokumenterede overtrædelser af forskellig art, fra "tænk på børnene" argumenter via absurd copyright-logik til egentlig politisk pression, som her.

Posted by Claus at March 24, 2008 12:42 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?