March 13, 2008
Misforstået opbakning

Som vi husker fra The People vs Larry Flynt blev Larry Flynt - udgiver af pornobladet Hustler - ikke bare truet på livet, men faktisk forsøgt myrdet, dengang hans ytringsfrihed var til debat i det amerikanske retssystem. Hvis nu en amerikansk avis var af den holdning at Flynt skulle have lov til at udgive hvad han har lyst til, var det så en nødvendighed for ærligt at mene det, at samme avis med det samme smækkede pornobilleder på forsiden? Nej vel.
Dette i anledning af den retoriske opsætning her "Hvorfor har de amerikanske medier ikke vist muhammedtegningerne".
Det har simpelthen ingenting med ens opbakning til Jyllands-Posten og/eller Kurt Westergaard at gøre, om man selv trykker eller ikke trykker tegningerne. Det er en absurd opfattelse af ytringsfriheden at mene det.
Ikke at det ikke giver mening at spørge sig selv hvor amerikanske medier ligger henne i sagen, og ikke at tegnekrisen ikke fortsat mest ligner en mobilisering og et greb efter magt fra det organiserede islam, i modsætning til ærlig anstødelse. Men lad os da snakke om det istedet, så.

Posted by Claus at March 13, 2008 08:49 AM | TrackBack (0)
Comments (post your own)

Begge dine links peger på IMDb?

Posted by: Ole on March 13, 2008 12:30 PM

Link rettet. Tak.

Posted by: Claus on March 13, 2008 2:20 PM
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?