Retsinformation, det offentlige danmarks søgemaskine og dokumentcentral for dansk lovgivning, har i et anfald af misforstået kontrol, en robots.txt der forhindrer søgemaskinerne i at indeksere sitet.
For de ikke tekniske kan vi oplyse at der står "Ligemeget hvem du er - hold fingrene væk".
Kombinér det med det juridiske systems indbyggede kompleksitet*, en egen søgemaskine, der er mere optaget af at ligne systemet og afspejle kompleksiteten end af at hjælpe brugeren og du har et anvendelighedsproblem.
Og det er altså et anvendelighedsproblem i borgernes tjeneste. Det er lige før det er et demokratiproblem at retsinformation forsøger at standse søgemaskinerne.
Derudover er loven en hypertekst - de, i skrivende stund 1357, gældende love refererer naturligvis til hinanden, men de elektroniske udgaver af dem er ikke hyperlinkede, ikke engang i overskriftsform - altså med en slags litteraturliste i bunden.
Amatøren (eller den maskine, der vil forsøge at hjælpe amatøren) skal altså både vide om en lov er en lov-lov eller en ændringslov, om alle ændringer til loven er skrevet ind i seneste bekendtgørelse af loven
* For starters: En lov er ikke bare en lov, sådan i dokumentforstand, men kan forekomme både i form af en lovbekendtgørelse og en lov. Når lovgivningen ændres (ved en anden lov, en ændringslov) kan man ikke sådan regne med at der med det samme eksisterer et dokument med den nye gyldige tekst - de laves kun med et vist interval i sammenskrivninger, i form af ovennævnte lovbekendtgørelser. Af praktiske hensyn arbejder man bare med diffs som vi ville sige i softwarebranchen, så det er ikke alle ændringslove der udløser en ny sammenskrivning.
Ingen aspekter af denne dokumentgang giver nogen mening i en digital tidsalder. Der er ingen gode, kun historiske, grunde til at der ikke findes et sæt "gyldige tekster" med historiske ændringer. At forvaltningen overhovedet kan forstå lovteksterne i de tidsrum hvor de faktisk ikke findes, kan virke som et mysterium..
- det kan de heller ikke. I stedet betaler de Thomson en mellemstor lollandsk herregård (vitterligt!) for at få den sammenskrevne version via Karnov Online.
Alt hvad du efterlyser findes i forvejen, plus lidt mere (indbyggede henvisninger til tidligere lovtekster - og relationer til administrative forskrifter osv. - i en kommerciel betalingsversion som samtlige jurister (og alle andre der arbejder professionelt med lovgivning i den ene eller anden form) anvender.
Posted by: Naja on March 9, 2008 4:05 PMHvilket er den verdslige verdens udgave af kun at have biblen på latin, i sikker afstand af de besværlige borgere.
Posted by: Claus on March 9, 2008 4:07 PMOgså det ;)
Posted by: Naja on March 9, 2008 8:31 PMKanske de har snakket med DDF om hvordan man undgår alt for meget trafik der kunne være med til at højne anvendeligheden af sitet?
Posted by: Jonas on March 13, 2008 8:27 AM