Som tidligere nævnt er Michel Gondrys næste film en nærmest optimalt timet hyldest til amatørfilm. Jeg siger optimalt timet, fordi filmen, hvis den var kommet for et år siden, kunne have virket meget spekulativt "med på en bølge". Gondrys film er en gave til genren, fordi den indskriver amatøren i en attraktiv historie som lokale helte og hjælper dem ved at udstede en slags tilladelse til begejstring for det uperfekte, som er nem at forstå. Resultatet giver sig selv: Youtube svømmer allerede over af filmremakes der fortsætter i sporet og anvender Gondrys term for de hjemmelavede fiktionsekstrakter - sweding*. (men det har vist også noget med en til-filmen-planlagt konkurrence at gøre)
Denne Die Hard sweding er virkelig god. Særlige props til luftkanal i pap og ikke mindst eksplosionen til sidst.
[UPDATE: Der er naturligvis også en sweding af denne film - eller af traileren for at være præcis]
* i filmens fiktion er amatørismen et særligt look film får efter at have været sendt til det eksotiske land Sverige, heraf sverigeficering.
Posted by Claus at February 06, 2008 08:26 AM | TrackBack (0)