Det er sjældent man har oplevet præcis det samme som anmelderne, men Politikens anmeldelse af sidste uges torsdagskoncert er fuldstændig retvisende. Før pausen en af de mest mageløse musikalske oplevelser i 10 år som abonent - efter pausen et underligt forsøg på at få Sibelius' følelsesfulde og flydende musik til at tale til den sprængte moderne musik fra før pausen. Et forsøg, der bestemt var sjovt at følge, men som ikke helt lykkedes.
Men Kremer før pausen. Holy smoke. Jeg har hørt Kremer spille indviklet moderne på Louisiana med sit østeuropæiske talentensemble, og også klassisk i sommer i Salzburg, men ingen af stederne med den mageløse kombination af følelse, orkestermuskler og kirurgisk præcision vi hørte i torsdags. Fabelagtigt.
Koncerten blev TV-optaget, så med lidt held kan man snart få syn for sagen på DR2 en søndag eftermiddag.

Iøvrigt: Hvis man gerne vil prøve symfonioplevelsen og har lyst til noget mere tilgængeligt end en violinkoncert fra 1980 så kan man nu på onsdag for en flad 50er komme til metrokoncert kl 17 hvor det er Beethovens 5. symfoni der er på programmet. Altså den med den klassiske gyseråbning. Altså den der mishandles i denne dejlige diskoklassiker:

Bemærk talmagien: Den femte kl 5 for femti kroner.