Mens amerikanerne lige om lidt vil støde ind i en slags Blair Witch møder Godzilla-film, så kan man her læse en underholdende omtale af den elendige danske monsterfilm fra 60erne - Reptilicus.
Det fine ved anmeldelsen - udover at der er vedlagt et meget sigende kort klip, hvor man dog desværre ikke ser de gyldne billeder af den komplet stive legetøjsdrage der flyver over en model af København, der helt tydeligt har tændstikæskestørrelse - er at den amerikanske referent aldrig har hørt om Birthe Wilke, der optræder i filmen, som sig selv, eller Dirch Passer, der er filmens comic relief, i en rolle som ubegavet vicevært. De afskrives med hhv. "A Danish lounge singer. Arrrgghhh!" og "Autistic Neanderthal dressed in overalls, where did they get this guy?".
Sjovt jeg husker den som sort/hvid og på dansk. Tænk at de lavede en amerikansk version. Ambitiøse folk.
Posted by: Føhns on January 15, 2008 6:59 PMDen er skam også på dansk i den danske udgave - men stadig i farver.
Jeg tror den er dubbet her, såmænd.
Jeg så den danske version for nogle år siden, og den holder hele vejen. Paphuse der springer i luften og det hele. Kanon!
Posted by: Rasmus on January 16, 2008 1:31 PM