Fotokarusellen fra DV Expo på Wired demonstrerer med al tydelighed at levende billeder er utrolig tæt på at have nået den samme digitalteknikrevolution som musik for længst er passeret igennem. Gode HD kameraer for 6000 kr og digital redigering på en Mac afskaffer omkostningerne ved filmproduktion - pånær arbejdstid og distribution - helt ligesom med musik.
For musikken har det været fantastisk. Uanset den kommercielle musikbranches problemer, så har der aldrig været så meget ny musik som der er idag - fordi alle der vil bruge energien på det og har talent til det har råd til at bare at lave musikken selv. For film kniber det lidt endnu - måske fordi produktion alligevel har været dyr hvis det skulle se fedt ud. Men man må forvente det snart er slut med det, om ikke andet så for naturalistisk dogme-drama og dokumentar.
Det eneste spørgsmål er sådan set om talenterne er der - eller om de faktisk allesammen bliver opslugt af den "rigtige" film- og TV-branche.
Måske kommer der hul igennem her:
http://ibyen.dk/film/article472259.ece
Med en bærbar computer, nogle venner fra Århus og et hold amatørskuespillere har Kayan Mohsen skrevet, produceret og klippet sig frem til en bulldozerpremiere af den slags, der overrasker den danske filmindustri.