At Fogh i magten har været en slags socialdemokrat er vel klart for enhver. Men hvor god er han til det? I en glimrende kronik på valgdagen gør Jørgen Grønnegård Christensen opmærksom på det paradoksale i på samme tid at ville lave frie velfærdsvalg til borgerne på skoler og sygehuse og så med den anden hånd annulere meningen i den frihed med en vildtvoksende superautoritær planstyring der udhuler enhver form for selvstyre i kommunerne.
Er det embedsværket, der gør det embedsværk kan, eller er det Fogh, der simpelthen ikke er en god systemmand og derfor, når valget er taget, at den offentlige sektor ikke skal gøres mindre, mangler redskaber til at delegere magten væk fra sig selv?