"Den 7. november er dagen for den russiske revolution" var vel cirka-informationen da jeg gik i skole. Måske fik man ordentlig besked med meldingen om at det var kulminationen på længere tids uro, men stadig "den russiske revolution", en begivenhed, der afskaffede Zarvældet. Og et budskab der iøvrigt stadig fejres de mærkeligste steder. I virkeligheden var det hverken eller. Allerede i 1916 advarde Dumaen zaren om at den russiske krise nødvendiggjorde demokratisk reform. Zaren blev presset af Dumaen og af sine generaler til at afgive magten i starten af starten af marts 1917, efter de i sammenligning med hvad der siden hændte, ublodige, optøjer i februar. En provisorisk regering - med reformvenlige adelige og siden den "sociale revolutionære" Kerensky i front. Undervejs i den proces blev ideen om et militærdiktatur foreslået til den russiske generalstab, men man afviste at tage magten uden om et parlament.
Man var altså efter februarrevolutionen i en uhyre vanskelig situation, men det vigtigste, zarens abdikation, var allerede opnået.
Det der skete i november var at Stalin, Lenin og Trotskij fik mobiliseret den totalitære bolsjevikiske magtovertagelse og slukket den spirende demokratiske bevægelse. Den russiske borgerkrig var følgelig heller ikke bare mellem zarvenlige styrker mod bolsjevikkerne, men også med demokrater på den hvide side. Før borgerkrigen kom igang prøvede bolsjevikkerne faktisk med et valg til en demokratisk forsamling - men tabte valget stort til Kerenskys SR-parti - hvorefter bolsjevikkerne opløste den ulydige forsamling.
Der er en uundgåelig Irak-analogi derinde et sted med Zaren som Saddam Hussein og Lenin som Moqtada Al Sadr, eller noget i den stil.
Posted by Claus at November 07, 2007 11:44 AM | TrackBack (0)