TV2 nyhederne har som et tema at videnskabsmænd og "systemet" er onde og fylder os med løgn, der slår os ihjel*. Det mener læger har medført et abortboom efter en overstyret advarsel mod P-piller og her til aften var temaet så ammestuesnak om strømallergi og strålerisiko ved trådløse net. Der er tonsvis af epidemiologiske undersøgelser. De viser mig bekendt ikke nogen erkendbar risiko. Så dukker 2-3 forskere op med vage formodninger om at der måske er noget. Og så tilføjer man nogen paranoide menneskers indbildte, ikke underbyggede, strømallergi og så har man "kritisk" journalistik.
Lad os starte med de absurde forskerudsagn: Vi er nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip. Når vi ikke ved det er sikkert så må vi hellere lade være med det, selvom vi heller ikke ved af at det er farligt. Det er ikke et forsigtighedsprincip. Det er paranoia. Vi kan forestille os at man skulle begynde at anvende det i sin dagligdag: Jeg ved ikke om jeg bliver overfaldet hvis jeg går ud af min dør. Der er gode grunde til at tro at jeg kunne blive det - jeg bor i et narkobelastet kvarter. Så må jeg hellere blive inden døre.
Det er det forskerne kalder fornuftigt. Men det er det selvfølgelig ikke, det er paranoidt.
I både p-pille tilfældet - hvor der er noget at komme efter, statistisk - og i strålingstilfældet - hvor der knapt nok er nogen facts, der bakker paranoiaen op - taler vi om forandringer i meget små risici. Dvs: Selv om risikoen er tredoblet, så er vi stadig ude i nogen højst usandsynlige problemer. Det er når man ikke tager det forhold med i overvejelserne at man har erstattet videnskab med paranoia.
Og alt imens så er vinklen på rygeforbuddet på restaurationer stadigvæk at det er upopulært - selvom historien kunne have været at hver anden ryger dør af at ryge, der er ingen historier om sygdomsrisici ved alkoholindtag, og der er ingen historier om risici ved fed mad og manglende motion - for nu bare at tage tre klassiske stordræbere.
*måske de skulle hyre Emil Bier.
Posted by Claus at October 28, 2007 10:15 PM | TrackBack (0)Hmm.
Det er vist ikke så nemt. Hvis jeg siger DDT, hvad siger du så?
Så siger jeg at man selvfølgelig skal udsætte videnskab for kritik - man skal bare gøre det på videnskabelige præmisser.
Det ville være fuldstændig vanvittigt at slutte fra udsagnet "Det er sket engang at menneskeskabte materialer/teknologi havde konsekvenser vi ikke havde forestillet os i første omgang" til at teknologi som udgangspunkt nok er farligt. Der skal
1) være en funktionel teori for hvorfor
2) være en statistisk relevans
I de to tilfælde jeg nævner ovenfor er det ikke tilfældet.
Og du må undskylde Morten, men jeg får også lyst til at sige "læste du overhovedet mit indlæg"? For der står jo højt og tydeligt "Det er når man ikke tager det forhold [altså statistikken, red.] med i overvejelserne at man har erstattet videnskab med paranoia."
Problemet er at journalistik behandler videnskabelig kausalitet som historiefortælling. Indbygget i den opfattelse er den konklusion at vi må fjerne alt det i samfundet der kan give triste udfald på historier. Og lave mere af det der giver *gode* historier.
Det er bare kun i børneeventyr at det kan lade sig gøre. Ikke en gang i alle børneeventyr endda, for nogen af de bedste problematiserer lige præcis den slags ideer om at verden kan gå op på den måde.
Et moderne eksempel herhjemme fra er "mammografi til alle"-historien. Hvis mammografi kan afsløre kræft så må vi have mere af det, siger fortællerationaliteten.
Den statistiske rationalitet siger imidlertid at vi kommer til at scanne en masse raske kvinder. Scanning udsætter dem i sig selv for en øget kræftrisiko. Der er en helt reel risiko for at testen skaber lige så meget eller mere cancer end den finder. Hvilket læger fra starten af har gjort opmærksom på - men...pga journalistik (og politik) bygget op på historierationalitet kan man bare ikke komme igennem med den viden og derfor blev mammografien indført.
Til at begynde med: Det virkede ikke som om du betragtede de to tilfælde isoleret, jeg opfattede i hvert fald dit indlæg generaliserende.
Og jo, jeg havde faktisk læst dit indlæg, flere gange endda. Bemærk at jeg brugte order "vist", netop for ikke selv at generalisere.
Min pointe er, at der af gode grunde ikke kan være statistik der underbygger eller undergraver noget helt nyt, før det faktisk har været i brug i en eller anden form -- eller undersøgt på forhånd.
Ligesom med alle andre principper finder jeg at forsigtighedsprincippet er et godt udgangspunkt, alternativet er at give los og vente på at problemerne eventuelt dukker op. Det var den indstilling der gav problemer med bl.a. DDT. Jeg mener naturligvis ikke at vi skal afvise videnskaben, tværtimod, jeg mener den skal bruges i større udstrækning.
Jeg tror måske du har læst for meget Lone Frank! ;)
Jeg har ikke læste noget Lone Frank, så jeg har næppe læst for meget.
Beklager - men synspunktet at vi hellere må lade være, bare for en sikkerheds skyld kan jeg altså ikke bakke op om. Det er virkelig paranoidt ikke at basere sin handlen på den viden man har, men istedet på en frygt for hvad man ikke ved endnu.
Og det er den eneste måde at forstå forsigtighedsprincippet på. Der er jo ingen der går ind for at overhøre *viden* vi har i forvejen. Den skal bare vejes ind med den tiltro og effekt vi tilskriver den baseret på vores erfaringer.
Gør man ikke det har man forladt videnskabet og bevæget sig ud i overtro.
Det er værd i sammenhængen at gøre opmærksom på at DDT-forbuddet skam ikke er uproblematisk. For det første er den originale mistanke i Silent Spring om DDTs effekt på fugleyngle stadig under mistanke for simpelthen at være forkert.
For det andet har man med forbud afskåret sig fra en effektiv måde at forhindre millioner af malariatilfælde på - og altså også tonsvis af malariadødsfald.
Jeg har ikke noget ønske om at "lade være, bare for en sikkerhedsskyld".
Jeg har et ønske om at undersøge konsekvenserne og konkludere på resultaterne inden man begynder -- for en sikkerhedsskyld.
Altså: Jeg vil have viden at basere beslutningerne på, ikke håb. Og er der ikke viden på et bestemt område, må den indhentes først. Sådan forstår jeg forsigtighedsprincippet.
Ellers har man vel netop bevæget sig væk fra videnskaben?
Hvem har bragt håb på banen? Videnskaben arbejder med evidensbaserede forventninger. Ikke håb.
"Er det farligt?" er et spørgsmål man kan stille sig selv. Så tager man den viden man har og teoretiserer over om den viden giver anledning til at tro at det er farligt.
Sådan gør videnskaben allerede. Hvis det bare er det du går ind for så går du bare ind for videnskab. Men det er jo ikke sådan forsigtighedsprincippet bliver brugt. Det bruges til at indiskontere forklaringer man ikke har endnu som risici.
"Konsekvenser" er ikke et meningsfuldt begreb uden en teori der gør disse konsekvenser til konsekvenser. Når man har sådan en teori forlods så indgår det naturligvis i den videnskabelige praksis at undersøge dem.
"Viden på et bestemt område" eksisterer simpelthen ikke, i den forstand jeg tror du mener det bør.
Ideen om at der er skulle være en videnskabelig metode, der afdækker endnu ukendt viden, der afgør spørgsmålet om fare, er simpelthen forkert.
Der findes ikke en teknik til på forhånd at blive klar over hvordan vi kommer til at forstå et fænomen om 10-20 år.
Jeg citerer lige fra dit indlæg:
"Når vi ikke ved det er sikkert så må vi hellere lade være med det, selvom vi heller ikke ved af at det er farligt. ... Det er paranioa."
Min kritik går på, at du i ovennævnte situtation siger "Fremad!". Jeg siger "Undersøg og skaf viden!".
"Ideen om at der er skulle være en videnskabelig metode, der afdækker endnu ukendt viden, der afgør spørgsmålet om fare, er simpelthen forkert." Det kan jeg kun fnise af: Det svarer til at sige at videnskaben er færdig, og ikke længere kan gøre fremskridt eller opnå ny forståelse.
Nej, det svarer det bestemt ikke til. Det jeg siger er at der ikke er nogen måde at vide idag - eller imorgen - hvad vi finder ud af om ti år. Man kan ikke selv vælge hvornår videnskaben skal opdage noget.
Derfor giver det ingen mening at holde igen og vente på vi opdager noget vi ikke rigtig ved hvad er.
Jeg kan kun gentage mig selv til bevidstløshed: Man skal bruge den viden man har på den bedste måde. Når man har gjort det, har man gjort det bedste man kan.
At afvente noget ubestemt viden fra fremtiden er meningsløst.
Og lige til den med "undersøg og skaf viden". Hvad tror du egentlig videnskabsfolk gør?
Og lige til den med at "alternativet er at give los" højere oppe. Nej. Lige præcis ikke. Der er millioner af alternativer til forsigtighedsprincippet. Det er kun forsigtighedsprincippet, der tror at alternativet er at give los.
Ét af alternativerne er at give los. Et andet er at bruge videnskaben på dens egne fornuftige præmisser. Det er det jeg karakteriserer ovenfor og redegør for hvordan afviger fra forsigtighedsprincippet.
Vi bliver vist ikke enige, men alligevel:
"Man kan ikke selv vælge hvornår videnskaben skal opdage noget."
Enig, men man kan bestemme sig for at undersøge et område for at skaffe viden om lige netop det. Det er det jeg plæderer for: At man siger "OK, det ved vi ikke noget om, lad os finde ud af noget før vi sætter igang" fremfor "OK, det ved vi ikke noget om, lad os bare gå i gang".
Jeg kan åbenbart ikke forklare det godt nok, men det er den problemstilling og stillingtagen jeg mener ligger i forsigtighedsprincippet. At medierne alt for ofte citerer undersøgelser lemfældigt kan vi ikke være uenige om.
"Og lige til den med "undersøg og skaf viden". Hvad tror du egentlig videnskabsfolk gør?"
Lige præcis det, nemlig. Jeg tror egentlig ikke vi er uenige der.
Og kan vi så ikke vende tilbage og snakke om det min post handlede om: Forsigtighed fortolket som i de to historier i TV2 jeg snakker om.
At videnskaben skal udvikle sig er en selvfølge. Den form for kritik der ligger i de historier jeg omtaler har bare ikke noget med det at gøre.
Og så ER det altså en vigtig pointe at man ikke nogensinde kan påregne at der ikke kommer ubehagelige overraskelser i fremtiden. Ubehagelige forventninger skal man tage sig af selvfølgelig - det er sådan man laver videnskab - men overraskelserne kan man i sagens natur ikke tage stilling til.
Fair nok. Jeg hoppede vist et par trin over.
Så: Enig.
Posted by: Morten Høybye Frederiksen on October 29, 2007 7:07 PMJeg kan godt lide at kalde det "hysteriprincippet".
Posted by: Rasmus on November 1, 2007 3:55 PMHysteri eller paranoia - måske er hysteri bedre, det kan godt være. Det er ihvertfald en indarbejdet term i analysen af den slags historier: http://www.columbia.edu/cu/cup/catalog/data/023110/0231104596.HTM
Min, sikkert noget iltre, tone til trods, så var det jeg prøvede ovenfor at give en karakterisering af den form for formidling, der ikke er en værdidom i sig selv - men kun en kritik når man læser sig ind i konsekvenserne.