Familien Beckmann er nærmest ideelle politiske hadeobjekter: Unyttig overklasse. Nedsparende, ufornuftig, selvoptaget, forgældet alderdom. Total energifattig uduelighed. På vej mod gulvet stadig fuldstændig ansvarsløse.
De kan hades både fra venstrefløjen i deres egenskab af snyltende overklasse, fra konservativt hold for at have soldet arven op og fra liberalt hold for totalt manglende selvstændighed.
- man kan godt forstå dokumentaren er blevet til, der er en nærmest litterær kvalitet ved familien.

(jeg fik skrevet posten inden radioens eftersnak "Nu er der hjælp på vej til familien Beckmann. Det viser sig at danskere i udlandet kan fp kontanthjælp, hvis de altså er pensionister og ikke har nogen formue" - man spørger sig selv, hvorfor egentlig?)